JVC GC-PX10

Hurtig hybrid til både foto og video

JVC er klar med et usædvanligt kamera, der satser lige så hårdt på foto som på video. Og der er fuld fart på begge dele.

6. oktober 2011

Med en fotoopløsning på 12,0 mio. pixels og videooptagelser i Full HD er JVC GC-PX10 i stand til at glæde både foto- og videofolket. Hybridkameraet er udstyret med et objektiv med 10x zoom og billedstabilisering, og billedchippen er en bagbelyst cmos-sensor, der burde give gode præstationer i svagt lys.

Sætter man fotoopløsningen ned til 8,3 mio. pixels, kan man tage hele 60 billeder i sekundet. Det er også muligt at fotografere ved denne opløsning, mens man optager video. Ved fuld opløsning kan man tage 30 billeder i sekundet. Men der er også fart på video. Her kan man nemlig komme op på 300 billeder i en opløsning på 640 x 360 pixels.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...