Nytænkende videokamera fra Canon

LEGRIA mini byder både på et lysstærkt objektiv med vidvinkel, en vipbar skærm samt wi-fi i et anderledes design.

Producenterne skal tænke i nye baner for at sælge videokameraer i dag, hvor kameraer og smartphones alle kan optage de levende billeder med lethed. Canons bud på den udfordring er videokameraet LEGRIA mini, hvor en vipbar skærm og fod fx gør det nemt at stille nyheden fra sig og optage ens udfoldelser på video.

Nyheden byder på et lysstærkt vidvinkelobjektiv på F2.8, der optager Full HD-video i en billedvinkel på 160 grader, mens billeder indfanges med en billedvinkel på 170. Til sammenligning klarer et fiskeøje 180 grader. Fotos optages med en opløsning på 12,8 mio. pixels.

Den berøringsfølsomme skærm er på 2,7 tommer og kan vippes op, hvis man er i gang med selvportrætter. Der er også indbygget wi-fi, så man kan fjernstyre herlighederne via fx en smartphone eller streame ens videooptagelse live. Der er desuden indbyggede funktioner til at optage Time Lapse eller Slow Motion. Den vejledende pris lyder på 2599 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...