Panasonic SDR-S7

Panasonic SDR-S7

Her er endelig et videokamera så lille, at det kan forsvinde i en lomme eller ligge inde i en stor hånd. Det giver nye muligheder for sjove og diskrete optagelser, og videokvaliteten er imponerende nok ganske god.

30. oktober 2008

Markedet for videokameraer har været stagneret i årevis, men nu kommer en bølge af små, smarte kameraer, som måske kan få væksten tilbage.

Panasonic SDRS7 er usædvanlig lille, og det er usædvanlig nemt at bruge. Med en længde på kun 7,6 cm kan det ligge i en hul hånd. Alle kan tilmed finde ud af at bruge det. Drej indstillingshjulet over på det røde kameraikon for at optage og over på det grønne Playikon for at se resultatet. Til slut vælges Off . Mere behøver man ikke vide om betjeningen.

Skal det være avanceret, kan man i den engelsksprogede menu vælge, om optagelserne skal være i det traditionelle 4:3-format eller i 16:9 svarende til bredformatet på en fladskærm. Meget mere er der ikke at bekymre sig om.

Video optages i traditionel tvopløsning uden mulighed for HD. Optagelserne gemmes på SD-kort, og vi brændte uden problemer dvd’er med programmerne Windows Movie Maker og Adobe Premiere Elements.

Læs hele anmeldelsen i DIGITAL FOTO nr. 16/2008

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...