Fujifilm med kraftig zoom og planer om systemkamera

Det kommende zoomkamera X-S1 arver sensor fra X10, og et nyt systemkamera er på vej

11. oktober 2011

Fujifilm har skabt masser af anerkendelse efter deres meget vellykkede X100 med stor sensor og fast brændvidde, og nu vil firmaet bygge videre på successen. De har allerede sendt lillebror X10 på gaden, Fujifilm har taget EXR CMOS-billedchippen fra X10 og puttet ind i et kraftigt zoomkamera kaldet X-S1.

Det har 26x zoom, der dækker et område fra en god vidvinkel på 24 mm til en stærk tele på 624 mm. X-S1 har desuden en elektronisk søger med en opløsning på 1,44 mio. punkter. Billedchippen måler 8,8 x 6,6 mm og er dermed lidt større end den, som Canon og Nikon bruger deres G12 og P7100. X-S1 ventes at komme på gaden i slutningen af året eller i begyndelsen af 2012.

En endnu større nyhed er dog, at Fujifilm vil komme med et særligt systemkamera, hvor firmaet lover, at både opløsning og lav støj vil være bedre end en full-frame-billedchip. Det nye system blive være noget andet end Micro Four Thirds eller de andre systemkameraer, siger Fujifilm og lover, at der bliver tale om kameraer af premium-kvalitet. Vi vil komme til at høre mere om systemet ved 2012 International CES i midten af januar. Du kan læse mere om annonceringerne på denne japanske side her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...