Kamera med rejsefeber

Samsung vil revolutionere rejsefotograferingens kunst ved hjælp af ny teknologi.

Med annonceringen af den nye model WB850F udfordrer Samsung for alvor konkurrenterne, når det gælder lette zoomkameraer med indbygget Wi-Fi. Her får man 21x optisk zoom, så man nu kommer helt tæt på de fjerne bjerge i horisonten og kan optage detaljerne i en opløsning på 16,2 mio. pixels. Den nye SMART Wi-Fi-teknologi gør det let at dele og gemme billeder, lige meget hvor man er i verden. Blot der er Wi-Fi-adgang, kan man sende fotos direkte via email eller uploade til sociale medier som Facebook eller Picasa.

Undervejs på rejsen er det muligt at bruge gps og funktionen Live Landmark, så man kan hente lokale kort og finde information om seværdigheder med blot et tryk på en knap. Samtidig gemmer man fotos trådløst ved hjælp af den særlige AutoBackup-funktion, så man slipper for at bøvle med kabler. Rejsevideo optager man i Full HD i en opløsning på 1080p, og vil man lave et gruppefoto af vennerne, kan man forevige dem med funktionen Live Panorama, hvilket blot kræver, at man holder udløserknappen nede og panorerer med kameraet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...