DJI OSMO+

Næsten som en drone

DJI, som er en af verdens førende producenter af kameradroner, er klar med DJI OSMO+, som er et håndholdt kamera med indbygget gyro. Den nye model har endda indbygget zoom.

29. august 2016

Det er ikke en gang et år siden at droneproducenten DJI sendte det håndholdte kamera OSMO på gaden, som gør det muligt at lave håndholdte optagelse, der er lige så glidende som droneoptagelser.

Det er muligt, fordi enheden har indbygget gyro og billedstabilisering, som er konstrueret på samme måde, som dem, der sidder i kameradronerne.

Nu er OSMO+, så på gaden – og for første gang har et kamera af denne type nu også indbygget zoom.

Ligesom med forgængeren, skal man med DJI OSMO+ bruge sin smartphone som skærm. Den monteres i en fleksibel og robust holder, som kan vinkles efter behov.

God til slow motion

DJI OSMO+ er udstyret med 3,5x zoom, der dækker brændviddeområdet 22-77 mm. Den maksimale blænde ved vidvinkelindstilling er F2.8, mens den er F5.3 på maksimal tele.

Kameraet kan endda optage video i 4K med 30 billeder i sekundet eller i Full HD med 100 billeder per sekund, hvilket er perfekt til slow motion-optagelser. DJI OSMO+ kan også tage stillbilleder i en opløsning på 12,0 mio. pixel.

Kameraet styres via den gratis app DJI Go, som fås til både Android og iOS. Ud over at skyde fotos og video, kan du også bruge OSMO+ til at lave timelapse-optagelser i bevægelse. Prisen ligger på 5600 kroner. Køb den her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...