Stærk superzoom med lavere støj

Panasonic har sat opløsningen ned og forbedret både støjreduktion og autofokus i DMC-FZ150

Flere og flere producenter har lettet på speeden i pixelracet i håbet om at få bugt med for meget støj ved høj ISO. Dén vej har Panasonic nu også valgt med deres nyhed Lumix DMC-FZ150, hvor opløsningen på den nye High Sensibility MOS-billedchip er på 12,1 mio. pixels, hvor den gamle sensor havde 14,0 i forgængeren FZ100. Det har sammen med en bedre støjreduktion sikret lavere støj ved alle ISO-værdier.

FZ150 har stadig 24x optisk zoom, der dækker fra 25 mm til 600 mm, men optikken har nu fået den særlige overfladebehandling Nano Surface Coating, så refleksioner mellem linjerne dæmpes. Det giver højere billedkvalitet.

Det er også lykkedes at forbedre autofokus, der nu stiller skarpt 50 procent hurtigere. Man kan desuden tage op til 12 billeder per sekund i fuld opløsning, men skal autofokus følge med, falder antallet til 5,5 per sekund. FZ150 optager Full HD progressivt med 60 billeder per sekund, ligesom optagelse i 3-d er nyt. Prisen ligger endnu ikke fast, men du kan læse mere om kameraet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...