ON1 Effects 2020

ON1 Effects 2020 fungerer med både Windows- og Mac-computere.

6 lækre effekter du skal prøve i ON1 Effects

Med programmet ON1 Effects kan du give dine fotos et helt nyt udtryk på få sekunder. Her er seks effekter, du skal prøve på dine fotos.

12. april 2021 af Kristoffer Engbo

Programmet ON1 Effects gør det ekstremt nemt at lave avancerede justeringer på få sekunder.

Programmet, der fås til både Mac- og Windows-computere, har nemlig mere end 300 færdige indstillinger, du kan bruge på dine egne billeder med få klik.

Få ON1 Effects gratis i Fordelszonen

Lige nu kan du som abonnent på Digital FOTO få en fuld version af ON1 Effects 2020 helt gratis. Du kan altså bruge programmet lige så længe, du vil.

Hent din version af programmet her.

ON1 Effects fungerer som selvstændigt program, men også som plugin til Lightroom og Photoshop. 

>Læs også: Sådan laver du timelapse-video

Programmet er fyldt med flotte effekter. Her er seks af vores favoritter, som du kan prøve som de første.

1. Sun Glow - SG5

Det giver et stemningsfyldt udtryk, når du bruger denne forindstilling, hvor kontrasten dæmpes, og farverne bliver varmere. Forindstillingen tilføjer også lysreflekser, så det ser ud som om, solen skinner ind i objektivet.

Herunder til venstre ses originalbilledet og til højre har vi givet det forindstillingen SG5, som du finder ved at vælge Presets og kategorien Sun Glow. Du kan flytte på stregen i midten for at se mere af de to billeder.

2. Color Grade - CG16

Her får bilederne en særlig grønblå tone og ekstra kontrast. Desuden dæmpes farverne, så de ikke er så mættede.

Du finder effekten i kategorien Color Grade.

3. Vivid Landscape - VL10

Med denne forindstilling bliver de grønne toner mere blå, og detaljegraden øges. Det passer godt til klassiske landskabsfotos med grønne marker og blå himmel.

Effekten kan dog blive lidt kraftig, men som med alle forindstillinger i ON1 Effects, kan man dæmpe den med Opacity, når den er tilføjet. I billedet til højre her nedenunder har vi sat Opacity til 65.

4. Color Fil - CF16 Kodak Kodachrome 64

Du får flere presets, der simulerer farver, kontrast og korn fra gamle analogfilm med ON1 Effects. Kodak Kodachrome 64 giver mere kontrast og booster rødlige farver.

5. B&W Modern - B2

Du kan vælge mellem mange sort-hvide forindstillinger i ON1 Effects 2020. Denne, der hedder B2, er god til portrætter, da den fremhæver hudtonerne og giver lidt kontrast.

Med en vignettering gøres hjørnerne mørkere, så der er mere fokus på midten, hvor ansigtet typisk befinder sig.

6. Retro - R8

ON1 Effects kan få dine billeder til at ligne fotos, der er taget for mange år siden. Programmet kan tilmed tilføje strukturer med ridser og lignende, som i dette preset, som du finder i kategorien Retro.

Som abonnent på Digital FOTO kan du hente programmet, der har en værdi af 395 kroner, gratis i Fordelszonen. Du kan bruge programmet, så længe du vil, men du skal skynde dig at hente det, for du kan kun gøre brug af tilbuddet indtil den 31. maj.

Hent programmet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...