Gimp er et af de mest populære gratis billedbehandlingsprogrammer i verden, og det norske program står over for en større opdatering, hvis det skal følge med som direkte konkurrent til Adobes Photoshop.
Derfor har folkene bag Gimp startet en crowdfundingkampagne, hvis primære mål er at holde den norske Gimp-udvikler Øyvind Kolås til tasterne, så han kan lægge nye funktioner i Gimp.
På ønskesedlen står blandt andet understøttelse af lag, CMYK og en hastighedsforbedring af programmet, så det fortsat kan være et alternativ til Photoshop.
> Læs mere om Gimp og andre gratis billedbehandlingsprogrammer her
Eneste gratis alternativ til Photoshop
Gimp er det eneste gratis alternativ til Photoshop, når man ser på den samlede funktionalitet, og så kan Gimp også anvendes under styresystemet Linux, der er et alternativ til Windows og OS X.
Øyvind Kolås har stået for den væsentligste del af udviklingen af Gimp de seneste år, men det er svært for udvikleren at passe både jobbet som Gimp-udvikler og så kunne skaffe penge til mad og logi.
Derfor er kampagnen startet, så Øyvind kan koncentrere sig om udviklingen, og være tryg ved, at der kommer en løbende indtægt.
Du kan støtte udviklingen af et gratis alternativ til Photoshop på hjemmesiden her.
Du kan downloade Gimp ganske gratis lige her.
Hvis du er vant til Photoshop, kræver det dog lidt tid at sætte sig ind i Gimps brugerflade.
Redaktionen anbefaler Adobes programmer
Selvom der er penge at spare, og at de gratis programmer giver rigtig mange muligheder, er det Adobes programmer, vi foretrækker på Digital FOTO.
Det er derfor også Photoshop, Elements og Lightroom vi har fokus på, når vi laver kurser til magasinet og Fordelszonen.
Lige nu kan du få fingre i vores nye bog "100 tips og kurser" til Photoshop, Lightroom og Elements.
Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder.
Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter.
Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her.