Venedig fotograferet af Scott Kelby.

Kraftig vidvinkel og lange lukkertider er Scott Kelbys foretrukne virkemidler, når han tager sine berømte rejsebilleder – også her foran den eventyrlige franske ø Mont Saint-Michel.

© Scott Kelby

Mød Scott Kelby: Lightroom-oraklet over dem alle – og få hans bedste tips til billedredigering

Det er de færreste fotografer i USA, der ikke kender navnet Scott Kelby. Med over 60 bøger om Lightroom og Photoshop og udsolgte workshops over hele verden er den amerikanske fotograf det tætteste, man kan komme på en fotoguru.

17. oktober 2018

Året er 2007, og efter at have fotograferet utallige kampe mellem forskellige universitetshold er Scott Kelby endelig blevet lukket ind på sidelinjen til en kamp i den professionelle amerikanske fodboldliga, NFL. 

Det giver et gys i hele kroppen, da han med kameraet over skulderen går igennem spillertunnelen på Soldier Field, et af landets største stadioner.

"Jeg var der med en ven, og det var bare så overvældende. Der var måske 90.000 tilskuere, og spillerne var ­allerede ved at varme op på banen, så ­ingen kiggede på os,” griner han og fortsætter:

“Men det var et perspektiv, jeg som fan aldrig troede, jeg ville få.”

Syv år efter kunne Scott krydse et stort livsmål af på listen: at fotografere samtlige 32 fodboldhold i NFL.

Amerikanske fodboldspillere i NFL

Scott Kelby er passioneret fodboldfan, men han havde aldrig drømt om, at han en dag ville få lov at fotografere alle 32 fodboldhold i den professionelle liga, NFL. 

© Scott Kelby

Verden rundt som underviser og turleder

Sportsfotografi er langt fra den eneste genre, den amerikanske fotograf Scott Kelby gør sig i. 

Det første seriøse billede, han tog med et digitalkamera, var på en ferie i Hawaii med sin familie, og når han rejser verden rundt på sine populære workshops og PhotoWalks, slipper fingeren stort set ikke udløserknappen. 

Billede af Teatro La Fenice i Venedig

Det lykkedes Scott Kelby at få et billede af operahuset i Venedig, Teatro La Fenice, uden turister. Han fandt den rigtige placering, ventede til alle turisterne var gået ud af salen, og satte så sit kamera helt nede på jorden.

© Scott Kelby
Smuk grøn tunnel ved Dromoland Castle i Newmarket-on-Fergus i Irland

Scott Kelby dyrker to ting i alle sine rejsefotos – symmetri og tidløshed. Også her i den grønne tunnel ved Dromland Castle i Newmarket-on-Fergus, Irland. 

© Scott Kelby

Selvom mange af de steder, Scott Kelby besøger, vrimler med turister, lykkes det ham altid at få smukke, mennesketomme billeder med hjem fra fx Venedig, Rom og Lissabon. 

Hemmeligheden er tålmodighed, lange lukkertider og den rigtige vinkel. Og så gør han altid lidt ekstra ved sine billeder foran computeren.  

Igennem årene har han udviklet en omhyggelig rutine, hvor han blandt andet giver farverne lidt ekstra saft og kraft, tilføjer skarphed i bestemte områder og fremhæver strukturerne, så billedet står klarere og flottere frem. 

> Test dig selv - skal du vælge Lightroom Classic eller Lightroom CC?

Få de bedste tips fra Lightroom-insideren

Læs hele interviewet med Scott Kelby, der lever og ånder for at få andre fotografer til at lykkes, i Digital FOTO nummer 17/2018. 

Her får du blandt andet helt konkrete tips til at løfte dine billeder med enkle justeringer i Lightroom.

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs det nye blad med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de ti seneste blade af Digital FOTO 

Redaktionen anbefaler: 100 tips og kurser til billedbehandling

Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder? Ellers er det måske nu, du skal lære det. 

Digital FOTO har netop udgivet en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements.

Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder.

Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter.

> Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...