Luminar 3 og Aurora 2018

Du skal rykke nu, hvis du vil have fingrene i Luminar 3 eller Aurora.

© Skylum Luminar, Aurora

Sidste chance: Hent Luminar 3 og Aurora

Du kan stadig nå at få fingrene i de populære billedbehandlingsprogrammer Luminar 3 og Aurora, som tager dine billeder til et nyt niveau i efterbehandlingen.

19. maj 2020 af Christian Trant

Det er ved at være absolut sidste chance, hvis du skal have Luminar 3 eller Aurora. Det er to fantastiske billedbehandlingsprogrammer, som på hver sin måde løfter dine billeder til nye højder i efterbehandlingen. 

Billedbehandling har aldrig været nemmere

Mange billedbehandlingsprogrammer kræver masser af øvelse, hvis du skal have fuldt udbytte af programmernes mange muligheder, men det er ikke tilfældet med Luminar 3.

Luminar 3 bygger på kunstig intelligens, og programmet har en simpel brugerflade, hvor du vælger hvilken effekt, du vil tilføje dit billede. Herefter vælger du i hvilken grad. 

Luminar er intelligent på den måde, at programmet selv spotter, hvor himlen fx er, så du behøver altså ikke vælge de områder, du vil redigere. 

Er du på jagt efter en mere intens, blå himmel, så skal du blot vælge, hvor blå du ønsker den skal være.

Er du modsat interesseret i, at solens stråler strækkes ud og markeres mere tydlige i billedet, så ved Luminar igen, hvor solen er - og du skal blot vælge, hvor markant du ønsker effekten skal være.

Det er blot nogle af de få effekter, du får med Luminar, og du kan endda bruge programmet som en plug-in til Lightroom, så du fx kan gøre brug af de intelligente funktioner her.

Som abonnent får du her en fuld version af Skylum Luminar 3, der forbedrer fotos med kunstig intelligens og er et suverænt supplement til dine andre fotoprogrammer. Programmet har en værdi af 515 kroner.

Redigeret solnedgang
© Shutterstock

I Luminar 3 kan du intensivere farven i den blå himmel, og i Aurora kan du skabe en større detaljegrad der, hvor billedet har intetsigende skygger.

Lav HDR-billeder med masser af detaljer 

Aurora giver en enestående detaljegrad i dine fotos lige der, hvor dine billeder ellers er for mørke eller lyse. 

Programmet hiver detaljer frem i højlys og skygger, så du får billeder, der har en høj detaljegrad. Du kan gøre det på et enkelt billeder, eller du kan tage en række fotos af samme motiv, men med forskellige eksponeringer, som du sætter sammen i programmet.

Når Aurora HDR 2018 har sat dem sammen til ét, er der detaljer i både de lyse og de mørke områder.

Du kan downloade programmet til både Mac- og Windows-computere.

Som abonnent får du her en fuld version af Aurora HDR 2018, så du kan lave forrygende HDR-billeder med masser af detaljer i højlys og skygger. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...