Årets fotokonkurrencer

Hvilke af årets fotokonkurrencer bør du holde øje med, og hvilke bør du ikke bruge tid på? Få en oversigt her. 

© Shutterstock

Disse fotokonkurrencer skal du indsende dine billeder til i år

Det vrimler med fotokonkurrencer på internettet, og du har måske være svært at gennemskue, hvilke du rent faktisk har en chance for at vinde. Vi har en opfordring til dig: Sats på de små. Se hvilke fotokonkurrencer, vi anbefaler dig at deltage i her.

31. januar 2019

Der er mange gode grunde til at deltage i en fotokonkurrence. 

Først og fremmest bliver du tvunget til at gennemgå og evaluere dine billeder, hvilket er en god øvelse for alle fotografer, der gerne vil udvikle sig. 

Desuden vil dine billeder blive set af mange mennesker rundt omkring i verden, som måske ikke ellers ville finde frem til din hjemmeside, din Facebook-side eller din Instagram-profil.

Sidst (men absolut ikke mindst) kan du være så heldig, at dine billeder indbringer en præmie. I mange af de store konkurrencer er der betragtelige pengesummer og kostbart fotoudstyr på højkant. 

Hold dig fra fotokonkurrencer, der koster penge

Hvis det er vigtigt for dig at vinde, så er vores anbefaling, at du holder dig fra de fotokonkurrencer, hvor præmierne er mest ekstravagante. 

Det er nemlig også de konkurrencer, der får flest bidrag, og hvor mange af deltagerne er professionelle fotografer. 

Vi siger naturligvis ikke, at du kun skal deltage i fotokonkurrencer for at vinde, for selve deltagelsen kan også være både spændende og motiverende. Men det er værd at overveje, hvilke fotokonkurrencer, du deltager i. 

Fx tager mange af de store fotokonkurrencer et gebyr for at deltage – nogle helt op til 20 dollars per billede. 

Det lyder måske ikke af meget, men det løber hurtigt op, hvis du deltager i bare et par af disse fotokonkurrencer. 

Sats på de små fotokonkurrencer, der kører hele året

Holder du dig til mindre fotokonkurrencer, fx arrangeret af onlinefællesskaber for fotografer, er dine vinderchancer langt større. 

På mange af disse sider vil du desuden få konstruktiv kritik af de fotografer, der har bedømt dit billede – hvilket ofte er mere gavnligt end en pose penge. 

Vi har samlet en håndfuld fotokonkurrencer, der kører flere gange om året med forskellige temaer, som du med fordel kan deltage i: 

1. Viewbugs fotokonkurrencer

På onlinefællesskabet Viewbug er der hele tiden flere konkurrencer i gang. 

For at kunne indsende billeder skal du registrere dig, men det er gratis, og der er mange forskellige kategorier, lige fra "Black and White Compositions" til "The Shapes of Ice". >

Klik her for at se Viewbugs fotokonkurrencer. 

2. Fstoppers' fotokonkurrencer

På Fstoppers er der én åben konkurrence ad gangen. 

Sender du et billede ind her, vil du kunne se dit og de andre deltageres billeder blive diskuteret af dommerne i en Youtube-video. 

Det lyder måske grænseoverskridende, men vi er ikke i tvivl om, at det er lærerigt. 

Klik her for at se Fstoppers' fotokonkurrencer.

3. National Geographics fotokonkurrence

National Geographic er kendt for sine fantastiske billeder fra hele verden, men du kan sagtens være med, selvom du ikke er professionel. 

Konkurrencen "Your shot" opfordrer alle fotografer uanset niveau til at indsende billeder. 

Udvalgte billeder vises både på hjemmesiden og i magasinet, og National Geographics eksperter er aktive på siden og giver tips, tricks og kommentarer.

> Læs om National Geographics fotokonkurrence her. 

4. Digital FOTO's læserkonkurrence

Årets fotokonkurrencer

Billedet her blev indsendt af Miika Myllykangas og blev kåret til et af månedens bedste læserbilleder i Digital FOTO nr. 14/2018. 

© Miika Myllykangas

... Der er selvfølgelig også vores egen fotokonkurrence, hvor du kan indsende dine bedste billeder – hele året, døgnet rundt. 

Vælger vi dit billede, vil det blive trykt i vores magasin sammen med din beskrivelse og vores feedback.

Klik her for at gå til vores fotokonkurrence. 

Få mange flere fotokonkurrencer i Digital FOTO

Hvis du alligevel gerne vil afprøve dit niveau i en større konkurrence, så kan du få hjælp til det i Digital FOTO nr. 2/2019. 

Her har vi nemlig lavet en stor oversigt over årets allermest spændende fotokonkurrencer.

Der er både noget for astrofotograferne, landskabsfotograferne, sort-hvid-fotograferne og mobilfotograferne – og selvfølgelig alle dem derimellem. Du får også tips til, hvordan du øger dine chancer for at vinde.

Har du ikke fået tegnet abonnement endnu? Lige nu kan du få en lækker kamerataske og to numre af Digital FOTO for kun 98 kr. inkl. porto og ekspedition.

Bliv abonnent nu og få adgang til de mange videoer og guider i Fordelszonen med det samme. Som abonnent kan du også læse de seneste 12 numre af Digital FOTO på din telefon eller tablet med appen Wype

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...