Sæl på stranden i Danmark

Lars Lykkes fotografi "Happy Life" blev månedsvinder i kategorien dyr i CEWE Photo Award 2019.

© Lars Lykke

Du kan nå det endnu: Deltag i verdens største fotokonkurrence

Du kan stadig nå at deltage i CEWE Photo Award, hvor de 1.000 bedste fotografer vinder flotte præmier. Allerede nu kåres vindere hver måned, inden hovedpriserne uddeles i september 2019.

18. marts 2019 af Jeppe Vestergaard Jensen

Har du et super billede liggende, som du synes, hele verden burde se? Så skulle du måske overveje at afprøve det i fotokonkurrencen CEWE.

Fotokonkurrencen har nemlig stadig åbent for deltagelse. Har du ikke allerede taget billedet, kan du stadig nå det, da konkurrencen løber til og med maj måned.

Allerede nu er der indsendt 170.000 billeder til konkurrencen. Juryen håber dog stadig på endnu flere billeder, da hvert indsendt foto udløser en donation på 75 øre til SOS børnebyerne.

> Læs mere om, hvordan du deltager i konkurrencen her.

Pool med mennesker der flyder

Anders Andersson vandt månedskonkurrencen i august med dette billede, som han kalder for "The pool revisited."

© Anders Andersson

Bliv bedømt af verdenskendte fotografer

Formanden for juryen er den anerkendte fotograf Yann Arthus-Bertrand, der især er kendt for sine luftfotografier.

Han opfordrer hobbyfotografer såvel som professionelle til at deltage i konkurrencen, hvis de har et smukt billede af vores planet.

Yann Arthus-Bertrand fortæller: "I 2017 organiserede CEWE verdens største, åbne fotokonkurrence. Jeg finder specielt konkurrencens motto ’Our world is beautiful’ tiltalende, fordi vores planets skønhed er det, jeg altid har vist i mine fotos. Derfor sagde jeg med glæde ja til at være juryformand på CEWE Photo Awards, og jeg glæder mig til at være med til at finde vinderne."

Derudover kan du se frem til at få dit foto vurderet af en meget kompetent jury, som blandt andet tæller britiske Christie Goodwin, svenske Tobias Hägg og flere andre anerkendte fotografer.

Som abonnent på Digital FOTO får du hele 25% rabat på CEWE Fotobøger og luksusplakater. Endnu ikke abonnent? Lige nu får du to numre af Digital FOTO og vores store kursusbog "100 tips og kurser" for kun 59,50 kroner. Se tilbuddet her.

Yann Arthus-Bertrand

Yann Arthus-Bertrand er formand for juryen i CEWE Photo Award 2019. 

© CEWE

Præmier til de 1000 bedste

CEWE Photo Award er verdens største åbne fotokonkurrence, hvor både amatører og professionelle deltager.

Du har mulighed for at deltage i ti kategorier, som blandt andet omfatter landskaber, mennesker, humor og sport.

Årets hovedpræmie er en valgfri rejse, fotoudstyr og fotoprodukter til en samlet værdi af 186.000 kroner.

Men der er også præmier til de 999 næstbedste billeder, hvor vinderne fra plads 31 til 1.000 blandt andet modtager et gavekort på 100 euro til CEWEs fotoprodukter.

> Husk, du også kan deltage i Digital FOTOs fotokonkurrence her. De bedste billeder bliver bragt i magasinet.

polarræv

Arnfinn Johansen blev månedsvinder i november 2018 med dette flotte billede af en polarræv.

© Arnfinn Johansen

Show i Wien

I tidligere konkurrencer har der været deltagere fra 94 lande og op imod 180.000 indsendte fotografier.

Vinderne i dette års konkurrence bliver offentliggjort den 26. september 2019 i Novomatic Forum i Wien, hvor juryen personligt hædrer vinderne.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...