verdens største fotokonkurrence CEWE Photo Award 2019

For hvert billeder, der bliver uploadet til fotokonkurrencen, giver arrangørerne 75 øre til SOS Børnebyerne - og så kan du naturligvis vinde fede præmier, hvis du er blandt de bedste.

© Shutterstock

Præmier for mere end 1,8 millioner kroner i verdens største fotokonkurrence

Verdens største fotokonkurrence er for tredje gang skudt i gang, og der er plads til både professionelle og amatører. Læs her, hvordan du deltager i CEWE Photo Award 2019, og hvilke præmier der er på højkant.

18. juni 2018 af Mathias Blohm Schytte

Har du nogensinde taget et billede, der var så godt, at du følte, at hele verden burde se det?

Hvis svaret er ja, har du nu muligheden for netop det, og samtidig kan du få fingrene i noget af en præmie.

Det europæiske fotofirma Cewe, der har specialiseret sig i at producere både billeder og billedbøger, har for tredje gang sat gang i det, de kalder verdens største fotokonkurrence.

Nemlig CEWE Photo Award 2019.

Under mottoet ”Our world is beautiful” har fotografer i alle aldre, professionelle som amatører, muligheden for at indsende deres bud på årets bedste billede.

Hvert upload støtter SOS Børnebyerne

Cewe har i år valgt at samarbejde med SOS Børnebyerne International.

For hvert billeder, der bliver uploadet til konkurrencen, donerer arrangøren nemlig 75 øre til hjælpeorganisationen.

Så om ikke andet støtter du altså et velgørende formål blot ved at sende et billede ind.

 CEWE Photo Award 2019

Du kan deltage i 10 forskellige kategorier i den store fotokonkurrence.

© CEWE

Præmier til de 1000 bedste

Billederne skal uploades i en af ti kategorier, som bl. a. omfatter landskaber, mennesker, sport og mad.

Det billede, der i september 2019 bliver valgt som årets bedste, løber med konkurrencens hovedpræmie: En valgfri rejse, fotoudstyr og fotoprodukter til en samlet værdi af 186.000 kroner.

Til vinderne i de øvrige ni kategorier er der også fine præmier, og hvis blot evnerne har rakt til en plads i top-1000, kan du se frem til at modtage et gavekort til Cewes fotoprodukter.

> Læs om andre fotokonkurrencer her

Skandinavien er godt repræsenteret

Sidste år blev der uploadet mere end 183.000 billeder til konkurrencen, og fotokonkurrencen har haft deltagelse fra i alt 94 forskellige lande.

Den overordnede vinder i 2017 var finske Janne Kahila med dette billede af Kallur-klipperne på den lille ø Kalsoy på Færøerne. 

Vinder af CEWE-fotokonkurrence ”Our world is beautiful” 2017

Den finske fotograf Janne Kahila vandt CEWE Photo Award 2017 med dette motiv fra Færøerne. 

© Janne Kahila - Cliffs of Kallur

Janne Kahila blev i øvrigt nummer tre i vores egen foto-konkurrence, Nordisk Talent Award, for to år siden blandt andet pga dette billede.

Mens finske Janne Kahila altså løb med hovedpræmien, vandt danske Thomas Pedersen i kategorien Transport og Infrastruktur; billedet kan du se her

Sådan deltager du i CEWE Photo Award

  • Klik på "Deltag nu" på CEWE's hjemmeside her.
  • Tilmeld dig ved at indtaste dine oplysninger og oprette dig som bruger.
  • Herefter skal du logge ind på siden og uploade dit billede. Til billedet vælger du kategori og så skal du skrive, hvor billedet er taget og give en kort beskrivelse af billedet.

Konkurrencen løber til udgangen af maj 2019, mens kåringen af årets vinder altså sker i september.

Held og lykke! 

Husk du også kan deltage i Digital FOTOs fotokonkurrence her. De bedste billeder bliver bragt i magasinet.

> Få de sidste detaljer på plads i billedbehandlingen. Lige nu får du to numre af Digital FOTO og vores store kursusbog "100 tips og kurser" for kun 49 kroner. Se tilbuddet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...