Frozen Lighthouse
Frozen Lighthouse

Vinderbilledet er taget af tyske Manfred Voss og forestiller et næsten uvirkeligt landskab med et isdækket fyr. Billedet er taget på øen Rügen.

© Manfred Voss

Vinderen af CEWE Photo Award 2021 er blevet kåret

Den tyske fotograf, Manfred Voss, vandt på baggrund af en enstemmig beslutning – det er ganske enkelt imponerende.

23. september 2021 af Christian Trant

CEWE Photo Award er verdens største fotokonkurrence.

Flere end 600.000 billeder bliver sendt ind, vurderet og til sidst bedømt af en jury af eksperter.

Det er enorme tal, og det understreger virkelig, hvor vild vinderfotografen Manfred Voss præstation er.

Frozen Lighthouse imponerede hele juryen – hver og en

Temaet ved årets CEWE Photo Award 2021 var: Our World is beautiful – og juryen lagde særligt vægt på, at billederne skulle vise verdens skønhed og sårbarhed.

I alt deltog amatørfotografer og professionelle fra 170 lande, men særligt ét billede fik juryen til at spærre øjnene ekstra op, og det var selvfølgelig Voss' billede af det isdækkede fyr på øen Rügen.

> Læs også: Vær med i Digital FOTOs fotokonkurrence. De bedste billeder bliver bragt i magasinet.

En stolt Manfred Voss sagde sådan her. efter han modtog prisen: 

Det føles helt fantastisk, næsten utroligt, at have vundet verdens største fotokonkurrence. Mottoet – Our world is beautiful – kan også kaldes mottoet for mine fotos. Det var imponerende at se, at naturen har skabt en smuk isskulptur ud af det menneskeskabte fyr”.

To danske bidrag er også blevet fremhævet af juryen og har fået plads på listen over de 1.000 bedste billeder ved dette års fotokonkurrence. 

Begge billeder kan ses i kategorien Dyr, og du kan se billederne her.

Prisoverrækkelsen CEWE Photo Award 2021.

Her ses selve prisoverrækkelsen. Til højre ses Manfred Voss sammen med Dr. Christian Friege, bestyrelsesformand i CEWE.

© CEWE

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...