Hans Jacob Beck er uddannet havbiolog, og han begyndte for alvor at interessere sig for foto for tre år siden.
Han har især fokuseret på portrætter, men da han fandt starten på et hvepsebo i låget til en pudekasse, så han en unik mulighed for at lave et anderledes fotoprojekt i forhold til, hvad han ellers havde prøvet som fotograf.

Hans Jacob fulgte hvepseboet i 24 dage, og så forsvandt dronningen, og der skete ikke mere. Hans Jacob fortæller, at han havde høj puls, når dronningen bevægede sig og kravlede på kameraet eller på hans arm, mens han tog billeder.
© Hans Jacob BeckHans Jacob åbnede forsigtigt låget på kassen. Indstillingerne var som udgangspunkt en lukkertid på 1/160 sekund, en blænde på F14 og ISO 125.
Han skød med et Canon R6, et Canon 35mm Macro F1.8 og et 24-105mm F4.
Hans Jacob brugte manuel fokus til at skyde boet, æg, larver og pupper, men når dronningen var i bevægelse, skiftede han til kontinuerlig fokus.
Kameraet var håndholdt så tæt på nærgrænsen, som det overhovedet er muligt.
For at sikre nok lys til den lille blændeåbning benyttede Hans Jacbob en blitz – en Godox V1 Speed-light.
Den var koblet til en radiosender, og han indstillede flashen til en forholdsvis lav styrke, 1/64, og holdt den cirka ti cm fra hvepseboet.

Hans Jacob fulgte dronningens arbejde i små fire uger. Den færdige billedserie består af flere billeder, der er sat sammen i kronologisk rækkefølge.
© Hans Jacob Beck
Det var ret genialt, at boet hang, hvor det gjorde, for det gjorde det let tilgængeligt at skyde ind i boet og at placere udstyret korrekt.
© Hans Jacob BeckER DIT PROJEKT DET NÆSTE?
Alle kan deltage, og vi sætter en spændende præmie på højkant, der afsløres senere.
Send billede(r) og et par linjer til Skriv “Årets Læserprojekt 2023” i emnefeltet.