Olli Aaltos billede af en basketbane omgivet af træer.

Olli Aalto fotograferer med en DJI Mavic Air 2 og sætter sine skud sammen i Photoshop.

© Olli Aalto

Nomineret til årets læserprojekt 2022: Illusioner på højt niveau

Olli Aalto fotograferer landskaber, som du aldrig har set dem før. I Photoshop smelter han to verdener sammen.

Olli Aalto startede med at fotografere i begyndelsen af 2000 med et kompaktkamera fra Canon, og i 2005 købte han sit første spejlrefleks. Ollis favoritmotiver er landskaber og urbane miljøer. Til hverdag arbejder han som butler.

Olli sælger sine fotos gennem et bureau og han synes, at det kunne være sjovt at tilføje dronebilleder til sit udvalg.

Idéen til disse billeder fik han, da han så et fotoprojekt med billeder af forskellige ting placeret i en skov. Billederne er sat sammen af to forskellige skud – et af skoven og et af sportsbanen.

Olli Aalto.

Olli Aalto skyder altid i raw og sørger gerne for at få tre eksponeringer af samme motiv, da det kan være svært at vurdere kvaliteten på en telefonskærm.

© Olli Aalto

Først laver Olli et HDR-billede ud af tre forskellige eksponeringer af skoven. Han markerer de tre fotos i billedfrisen i bunden i Lightroom og højreklikker. Derefter vælger han Photo Merge og HDR …. Til sidst trykker han Merge.

Olli laver de grundlæggende justeringer i Lightroom og går efter samme udtryk i begge billeder. Han øger bl.a. Contrast og Shadows. Han skruer også op for Clarity og beskærer sportsbanen og roterer begge fotos.

I panelet Detail øger Olli skarpheden og reducerer støjen. Han fjerner kromatisk aberration, og i panelet Effects under Post-Crop Vignetting tilføjer han lidt vignettering, men bløder den samtidig op ved at øge værdien under Feather.

Begge billeder åbnes i Photoshop, hvor Olli trækker sportsbanen over på skoven som et nyt lag. Med viskelæderet justerer han kanterne på banen og sørger for, at nogle af træerne stikker ind over banen, så det ser realistisk ud.

Til sidst sammenkopierer Olli lagene, og som det allersidste benytter han Spot Healing Brush til at fjerne lidt irriterende pletter og forstyrrende elementer fra sportsbanen.

Olli Aaltos billede af en tennisbane omgivet af træer.

Skoven her er en del af den 25 km2-store Torronsuo National Park.

© Olli Aalto
Olli Aaltos billede af en ishockeybane omgivet af træer.

Næsten alle sportsbaner og omgivelser er skudt ved Helsinki.

© Olli Aalto

ER DIT PROJEKT DET NÆSTE?

Alle kan deltage, og vi sætter en spændende præmie på højkant, der afsløres senere.

Send billede(r) og et par linjer til os og Skriv “Årets Læserprojekt 2023” i emnefeltet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...