Dråbeformation fanget i et splitsekund.

Tryggve fotograferer dråber, og med en nørdet tilgang lykkedes det ham her at få fantastiske fotos lige i det millisekund, hvor tre dråber rammer hinanden.

© Tryggve Karlsen

Læserprojekt nr. 7 2022: Dråbernes flotte figurer

Vores læsere deler ofte kreative eller flotte fotoprojekter med redaktionen. Dem vil vi gerne vise frem, for hvad er mere inspirerende og lærerigt end de billeder, som andre fotoentusiaster har lagt kræfter og energi i?

Bag og læseren – Tryggve Karlsen

Jeg er … 63 år, og jeg købte mit første kamera, da jeg var 19. Jeg har beskæftiget mig en del med undervandsfotografi med analogt udstyr, men i 2004 skiftede jeg helt over til digitale kameraer, og det gav en fornyet lyst til at fotografere og lave nye fotoprojekter.

Jeg er selvlært … fotograf, og den nyeste fotogenre, jeg har kastet mig over, er dråbefotografi. Tilbage i 2020 kom jeg i kontakt med en fyr, der solgte det nødvendige udstyr til at lave dråbe-
kollisioner, og så var det bare om at komme i gang med at fotografere.

Jeg bruger … masser af udstyr til at lave dråbekollisioner, men noget af det vigtigste er mine Olympus-kameraer. Derudover bruger jeg et objektiv på 40-150 mm. Tidligere brugte jeg et 60 mm-makroobjektiv, men det skulle stå så tæt på, at der kom dråber på linsen. Derudover har jeg også sat flere flash op, der affyres i det øjeblik, hvor dråberne støder sammen og laver en figur.

Jeg redigerer … mine dråbebilleder i Photoshop, hvor jeg først og fremmest fjerner de mindste dråber helt. Til sidst giver jeg billederne en tur i Lightroom, hvor jeg ofte justerer Highlights, Shadows, Whites og Blacks.

Dråbeformation fanget med hurtige lukkertider.

Dråbens plask laver en stolpeform, som bliver ramt af en ny dråbe. Det er sådan, der opstår en paraplyformet dråbe.

© Tryggve Karlsen

Bag om teknikken: Sådan skyder tryggve dråberne

1. Dråbeudstyret bliver finjusteret

Tryggves dråbeudstyr består af en såkaldt styringsenhed, der kontrollerer, hvor store dråberne skal være, og hvor ofte de skal komme. Der er i alt tre magnetventiler, som laver dråberne, der støder sammen og danner de farvede figurer.

2. Et prøveskud tester kameraet

Han skyder i et mørkt rum og bruger en lille lampe for at orientere sig. Tryggve skyder en række prøveskud og justerer derefter. Det passer som regel med en lukkertid på 1/20 sekund og en blænde omkring F18-20.

3. Én flash skal styre de andre

Tryggve bruger en Olympus-flash, der er tilsluttet styreenheden, og den er rettet mod loftet. Derudover bruger han op til seks Yongnou-flash på hver side, der er indstillet til slave-funktion, hvilket vil sige, at de følger Olympus-flashen.

4. Slaverne bliver indstillet

De mange slave-flash er sat til det laveste ledetal, så blitzlyset kan blive så kortvarigt som overhovedet muligt. Tryggve sætter ledetallet til 58. Omkring dråbeudstyret har han monteret to hvide akrylplader, der spreder blitzlyset mest muligt.

5. Væsken gøres klar 

Sidst, men ikke mindst, skal væsken forberedes. Her bruger Tryggve fortykningsmiddel til at gøre vandet tykkere. Når vandet er tilsat fortykningsmiddel, bliver dråberne mere markante og robuste i sit udtryk.

Opstilling til fotografering af dråbefoto.

Sådan ser Tryggves imponerende opstilling ud, når han skyder sine fotos af dråberne. 

© Tryggve Karlsen

Er dit projekt det næste?

Alle kan deltage, og vi sætter en spændende præmie på højkant, der afsløres senere. Send billede(r) og et par linjer til [email protected] 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...