Henri Kolehmainen har fotograferet flere forskellige fantasy-inspirerede portrætter.
Både skovfeer og troldmænd, men denne gang ville han gerne fotografere en kriger.
Henris ven Timo, som er modellen i billederne, foreslog, at det skulle være en vikingekriger.
Henri var med på idéen, og de var klar til at starte fotoprojektet.

I modlys bruger Henri en ekstern flash, når han fotograferer Timo. Det ultrakorte flashglimt oplyser Timos ansigt, så der kommer flere detaljer med i portrættet.
© Henri KolehmainenHenri indstiller sit kamera til manuelt program. Han vælger den lavest mulige ISO, fx 50 eller 100, og en lukkertid på mellem 1/500 og 1/1600 sekund, så modellens ansigt ikke brænder ud i det stærke lysindfald.
Portrætbillederne skydes med et objektiv på 24-85 mm, der på fuld brændvidde har et komprimeret perspektiv, der virker flatterende i portrætter.
Med en blænde på F2.5-4.5 kan Henri samtidig isolere Timo fra baggrunden.
Henri er god til at dirigere Timo, så lyset falder perfekt i portrætterne.
På flere af billederne rammer solen yderkanten af objektivet. Det resulterer i en diskret lyseffekt og en fin sløring, der giver portrætterne karakter og stemning.

Henri fik Timo til at stå akkurat sådan, at lyset faldt øverst på hans hår. Portrætfotografer kalder denne effekt “hairlight”, og den bruges ofte i reklamer.
© Henri Kolehmainen
Henri og Timo planlægger selv, hvordan makeup og kostumer skal sidde. Rekvisitterne har de lånt sig til eller købt online.
© Henri KolehmainenER DIT PROJEKT DET NÆSTE?
Alle kan deltage, og vi sætter en spændende præmie på højkant, der afsløres senere.
Send billede(r) og et par linjer til os og skriv “Årets Læserprojekt 2023” i emnefeltet.