Gratis webinar: Bliv bedre til makro med Digital FOTOs eksperter (er afholdt)

Nu kan du helt gratis deltage i et webinar fra lænestolen, når Digital FOTOs eksperter hjælper dig til at få bedre makrobilleder. Se, hvordan du deltager her.

26. maj 2020 af Kristoffer Engbo

Webinaret er afholdt. Hold øje med flere webinarer her på sitet. 

Nu blænder vi op for noget helt nyt på Digital FOTO. 

Onsdag den 17. juni klokken 16.00 sender vi nemlig live fra redaktionen, og du kan følge med direkte fra din stue eller dit hjemmekontor, når vores første såkaldte webinar går i luften.

I den første udgave af Digital FOTO Live kommer det til at handle om makrofotografering, og undervejs får du masser af tips til at få bedre billeder af de mindste motiver.

Tilmeld dig vores webinar om makrofotografering her.

Værterne for Digital FOTO Live er chefredaktør Klaus Nygaard og teknisk redaktør Kristoffer Engbo, og vi gennemgår blandt andet udstyr, der giver dig bedre makrofotos, og så fortæller vi, hvordan du får optimal skarphed i motiverne

Ny inspiration til makromotiver

Du får også inspiration til motiver, du kan kaste dig over, og gode råd til, hvordan du kan gøre dem endnu mere spændende ved hjælp af små greb.

Vi viser desuden, hvordan vi billedbehandler vores makroskud, og du kan blandt andet se, hvordan du bruger et særligt program, der er skræddersyet til makrobilleder.

Makrofoto af et mælkebøttefrø.

Her har vi taget et makrobillede af et enkelt mælkebøttefrø. I vanddråberne kan du se blomsten bagved. 

Makroopstilling

Her kan du se vores opstilling til billedet af mælkebøttefrøet. Blomsten udgør baggrunden, og det lille mælkebøttefrø ses ved pilen.

Du kan følge med i det hele direkte på din skærm og undervejs kan du stille spørgsmål og komme med kommentarer til eksperterne.

Hvad er et webinar?

Et webinar er en direkte udsendelse, der bliver holdt via internet. Du kan se og høre værterne, men ingen kan se eller høre dig.

Du kan til gengæld skrive kommentarer, som alle andre kan se, og så kan du stille spørgsmål, som kun værterne ser.

Sådan deltager du i Digital FOTOs webinar

Det er gratis at deltage i webinaret. Du skal registrere dig med navn og e-mailadresse for at deltage, og du kan tilmelde dig allerede nu.

Klik her for at tilmelde dig Digital FOTOs webinar.

Og bare rolig – du får også en påmindelse tilsendt, inden webinaret går i gang onsdag den 17. juni klokken 16.00, så du ikke glemmer det.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...