Gratis webinar: Digital FOTOs eksperter hjælper dig i gang med astrofotografi

Nu blænder vi op for et nyt webinar, der gør dig til en bedre fotograf. Denne gang handler det om fotos af Månen, Mælkevejen og stjernespor, og her kan du se, hvordan du deltager.

27. november 2020 af Redaktionen

Så er det igen ved at være tid til at sætte sig til rette foran computeren og lære nyt om foto.

Mandag den 30. november klokken 16.00 sender vi live fra redaktionen, og det er helt gratis for alle at deltage i webinaret, der varer en time.

Tilmeld dig webinaret lige her!

Kom i gang med at fotografere astro

Denne gang hjælper chefredaktør Klaus Nygaard og teknisk redaktør Kristoffer Engbo dig med at komme i gang med astrofotografi og få flotte fotos af nattehimlen med almindeligt fotoudstyr.

Undervejs kan du se, hvordan du griber forskellige motiver an. Vi kommer både omkring Månen, Mælkevejen og stjernespor.

Du kan blandt andet blive klogere på, hvordan du forbereder optagelserne hjemmefra, så du ved, præcis hvor fx Mælkevejen eller bestemte stjerner befinder sig, og hvor det er bedst at stå.

Vi kommer også med tips til udstyr, indstillinger, komposition og billedbehandling af astrofotos, og du er mere end velkommen til at stille spørgsmål til eksperterne, mens webinaret er i gang.

Hvad er et webinar?

Et webinar er en direkte udsendelse, der bliver holdt online. Du kan se og høre værterne, men ingen kan se eller høre dig.

Du kan til gengæld skrive kommentarer og stille spørgsmål, som alle andre kan se.

Sådan deltager du i Digital FOTOs webinar

Det er gratis at deltage i webinaret. Du skal registrere dig med navn og e-mailadresse for at deltage, og du kan tilmelde dig allerede nu.

Klik her for at tilmelde dig Digital FOTOs webinar om astrofoto. 

Og bare rolig – du får også en påmindelse tilsendt, inden webinaret går i gang mandag den 30. november klokken 16.00, så du ikke glemmer det.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...