Dronewebinar
© Digital FOTO

Gratis webinar om det flyvende kamera

Onsdag den 8. december klokken 16 sender holdet bag Digital FOTO årets sidste webinar direkte fra redaktionen i København. Denne gang er der også en spændende gæst i studiet.

6. december 2021

Det er blevet tid til årets sidste webinar. 

Onsdag den 8. december klokken 16 sender holdet bag Digital FOTO endnu engang direkte fra redaktionen i København. 

Alle er velkomne til at deltage online, og det er helt gratis at kigge med.

> Tilmeld dig lige her!

Denne gang skal det handle om de mange spændende muligheder, som en kameradrone kan give hobbyfotografen. 

Drømmer du om at tage enestående billeder fra luften, er en drone det helt rigtige for dig. Den giver adgang til de mest fantastiske motiver, og det er ikke så svært at komme i gang, som mange tror.

Vi viser det hele

Du må flyve uden en besværlig uddannelse, og alle kan finde ud at styre en drone. Desuden er priserne på droner nu så rimelige, at de fleste kan være med.

Vi viser på webinaret, hvordan du kommer i gang. Vi gennemgår dronen, selve kameradelen, fjernbetjeningen, foto- og videoindstillingerne og kommer igennem de ting, du skal vide, før du flyver.

> Tilmeld dig her!

Spændende gæst i studiet

Som noget helt nyt får vi på webinaret besøg af en spændende gæst. Det er ingen ringere end Toke Kristian Suhr, der er CEO i Droner.dk.

Toke vil fortælle om de forskellige modeller og prisklasser. Han vil også give en introduktion til reglerne for droneflyvning, der ikke er så omfattende, som man skulle tro.

Webinarets værter er som altid teknisk redaktør Kristoffer Engbo og chefredaktør Klaus Nygaard, der har mange års erfaring med kameradroner. De svarer på spørgsmål undervejs i chatten.

Hvad er et webinar?

Et webinar er en direkte udsendelse, der bliver holdt via internettet. Du kan se og høre værterne, men ingen kan se eller høre dig.

Du kan til gengæld skrive kommentarer, som alle andre kan se, og så kan du stille spørgsmål i kommentarfeltet.

Det er gratis at deltage i webinaret. Du skal registrere dig med navn og e-mail for at deltage, og du kan tilmelde dig allerede nu.

TILMELD DIG HER!

Og bare rolig - du får selvfølgelig en reminder på dagen, så du ikke glemmer at deltage d. 8. december kl. 16. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...