Nyt blad: Bliv helt klar til ferien

I Digital FOTO 10/2020 klæder vi dig godt på til ferien. Lær blandt andet at tage opsigtsvækkende feriebilleder med synsbedrag og få 12 unikke steder, hvor du kan fotografere i fred.

Selvom der er restriktioner i flere lande, skal de fleste af os holde ferie. Og der er heldigvis masser af muligheder for fede feriefotos alligevel. 

I Digital FOTO 10/2020 guider vi dig til at få det allerbedste ud af ferien. Vi viser dig blandt andet, hvordan du bruger synsbedrag til at få anderledes billeder, der får folk til at kigge en ekstra gang. 

En af de mest effektive teknikker er at snyde med perspektivet ved at placere elementer på en afstand af hinanden, så de fremstår meget større eller mindre, end de rent faktisk er. Grunden til, at denne teknik gør så stort indtryk, er, at når vi ser et objekt, har vi en fast idé om, hvilken størrelse det har - fx er en bygning som regel større end et menneske. 

Ved at bruge specielle vinkler eller objektiver til at vende dimensionerne om, skubber vi til den faste idé, og derfor virker billedet overraskende. 

Men det er kun én af de mange metoder, du kan bruge, for at få anderledes skud med synsbedrag. Vi viser dig også, hvordan du kan manipulere med naturen og meget andet. 

Ved at lege med forgrund og baggrund kan du snyde med perspektivet. 

Interview med verdens bedste naturfotograf

Marsel van Oosten mestrer det naturlige og kunstige lys som ingen anden, og den evne bruger han til at tage blændende naturbilleder, der har sikret ham verdens mest prestigefulde priser. 

I Digital FOTO nummer 10/2020 kan du læse om, hvordan van Oosten satsede 100.000 euro på at blive fotograf, og om de små væsener, der gjorde ham verdenskendt - og fedtede hans kameraudstyr til. 

Du får selvfølgelig også hans bedste tips til flottere billeder. 

Det får du også i Digital FOTO 10/2020

  • Nyt grej til ferien: De essentielle, de luksuriøse og de sjove
  • Årets kameratest 2020: Øvre mellemklasse 
  • Kurser i Lightroom, Photoshop og Elements
  • Tag på ferie uden at flyve i den fotogene ødemark 
  • Masser af spørgsmål og svar i brevkassen
  • Læserskud, anmeldelser og meget mere. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...