Nyt blad: Bliv skarpere med dit kamera og få sort-hvide pletskud med 10 siders guide

Dine billeder kan nå nye højder med enestående gråtoner, og vi viser dig hvordan i det nye nummer af Digital FOTO. Du får også 12 fotoprojekter, der gør dig til en bedre fotograf og masser af anmeldelser, nyheder og kurser.

Gråtoner kan noget helt særligt, og i Digital FOTO nummer 14/2019 kan du lære at mestre dem. 

I en 10 siders omfattende guide giver vi dig alle de tips og tricks, du skal kende, for at tage dine billeder til nye højder i sort-hvid. 

Vi fortæller dig både om historien bag de sort-hvide nuancer, hvordan du kan bruge kontraster til at skabe enestående landskabsbilleder og så viser vi dig, hvordan du får endnu stærkere gråtoner i billedbehandlingen. 

Til sidst skal du selv på banen: Vi giver dig nemlig tre udfordringer, der gør dig endnu bedre til at skyde sort-hvid. 

> Læs også: Derfor skal du fotografere sort-hvid

Mød fotografen der jagter forladte huse

Britt Marie Byes billeder af forladte huse er stemningsfulde og dragende. Vi har mødt Bye og talt med hende om, hvordan det hele startede, og hvorfor hendes fascination af forladte huse ikke er til at slippe igen. 

Du kan læse interviewet med Bye og se hendes tankevækkende billeder i Digital FOTO nummer 14/2019. 

> Læs også mere her, hvor Bye giver sine bedste tips til at finde forladte huse. 

Forladt hus og bus i Norge

Normalt ville dette hus være for ødelagt til Britts smag, men det absurde i, at der lå et hus og en bus på en bakketop uden nogen umiddelbar vej derop, pirrede hendes nysgerrighed. 

© Britt Marie Bye

Det får du også i Digital FOTO 14/2019

  • 12 sjove fotoprojekter, der gør dig til en bedre fotograf. Har du for eksempel prøvet kun at koncentrere dig om en farve eller at forsøge at finde bogstavs-formationer i dit motiv?  
  • Tips til at redde dine kedelige billeder i Lightroom. Vores nye skribent beviser sit værd ved at løfte chefernes billeder til et nyt niveau og viser dig, hvordan du gør kunsten efter. 
  • Digital FOTO's allerbedste kurser. Og nu får du dem i en ny udgave. Lær for eksempel at lave flot bokeh i redigeringen, og hvordan du skaber en flot effekt med to fotos i Photoshop. 
  • Masser af nyheder, brevkassesvar, anmeldelser, læserskud og meget, meget mere. 

Digital FOTO 14/2019
© Digital FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...