Nærbillede af Emporia Shoppingcenter i Malmø

Vi har talt med fotografen Maerten Prins, der har taget billedet her, og i Digital FOTO nr. 4/2021 får du tips til at få samme fine komposition.

© Maerten Prins

Nyt blad: Få smukke billeder af arkitektur

Norden byder på masser af fascinerende arkitektur, og det er ikke så svært at få pletskud, som du måske tror. I Digital FOTO 4/2021 får du masser af tips til at fange bygningers dragende linjer og detaljer med dit kamera.

Det kræver hverken specielt udstyr eller ret meget erfaring at fotografere arkitektur. Samtidig er arkitekturfoto en god måde at gå på opdagelse i en by på. 

Der har aldrig været så meget ny og spændende arkitektur i Norden, og i Digital FOTO 4/2021 har vi fundet de 11 mest fotogene bygninger til dig. 

Vi guider dig til at få pletskud af dem alle, og du får både hjælp til indstillinger, komposition, og hvor du skal placere dig for at fotografere bygningen i den mest interessante vinkel. 

Hvordan fotograferer du for eksempel bedst bygninger af glas? Det og meget mere får du svaret på i det nye magasin. 

Ribersborg Kallbadhus

Ribersborg Kallbadhus er med sine pastelfarver og fine detaljer i træværket formentlig én af Nordens smukkeste badeanstalter. Se, hvordan du fotograferer den svenske perle i Digital FOTO 4/2021. 

© Shutterstock

Slip for skuffende print med Digital FOTO

Når du skal printe dine billeder, kan det være lidt af et lotteri, og trækker du nitten, vil det endelige resultat ikke ligne det, du oprindelig så i søgeren. 

Det kan skyldes, at din computerskærm viser de forkerte farver, og at du printer med forkerte indstillinger. Er det tilfældet, risikerer du at komme til at sidde i billedbehandlingen og korrigere for forhold, der egentlig skyldes din skærms opsætning og printerens indstillinger. 

I Digital FOTO 4/2021 kan du se, hvordan du let og gratis kalibrerer din skærm og din printer, så du ikke bliver skuffet over dine print igen. Vi viser dig også, hvordan du går dine billeder klar til print i Lightroom og Photoshop. 

Det får du også i Digital FOTO 4/2021: 

  • Stort interview med naturfotografen Marko Dimitrijevic
  • Skud med skrøner: Få historien bag myteomspundne fotos 
  • Guide til at få flotte billeder med bobler
  • Læserskud og Brevkassen 
  • Masser af fotonyheder 
  • Kurser i Lightroom og Photoshop Elements 
  • Anmeldelser af Nikon Z 7II og mange andre spændende produkter

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...