Striber på vejen
© Sarah Marie Winther / Digital FOTO

Nyt blad: Stor guide til aftenbilleder af byen

Når mørket falder på, åbenbarer en række smukke motiver i byen sig. Vi viser dig, hvordan du får pletskud med hjem i Digital FOTO 18/2020. Vi kårer også årets kamera og årets bedste fotoprodukter.

20. november 2020 af Redaktionen

Der er ingen grund til at slukke kameraet, når mørket falder på. Mange byer kommer først rigtigt til live på denne tid af døgnet, hvor gadelygter, neonskilte, vinduer og lyskurve lyser op og skaber farverige refleksioner overalt. 

Strukturer, du ikke lagde mærke til i dagslyset, træder nu tydeligt frem, og forbipasserende, du ellers ikke ville registrere, bliver til statister i et stemningsfuldt og spændende gadebillede.

Og så skal du slet ikke bekymre dig om, at lyset pludselig ændrer sig, som det kan om dagen, når solen glider frem bag skyerne.

I Digital FOTO 18/2020 stiller vi skarpt på tre kreative måder, du kan fotografere byens lys om aftenen og natten. Vi tog selv på natteudflugt med en vidvinkel, en tele og et kamerastativ i tasken, og på fire timer lykkedes det os at få tre skarpe skud i hus. 

Hvordan vi bar os ad, kan du se og læse om i magasinet. 

Mange bygninger bliver mere spændende, når deres lys reflekteres i vandet omkring dem. Se, hvordan du fanger reflektionerne i det nye magasin. 

© Sarah Marie Winther / Digital FOTO

Se årets bedste kamera og produkter

Året går på hæld, og det betyder også kulminationen på vores store test af de allerbedste kameraer. 

Efter fem testrunder med i alt 28 kameraer i forskellige prisklasser er vi nået til den store finale i jagten på årets kamera. 

Billedkvalitet er naturligvis en vigtig faktor, men mange andre kriterier spiller også ind, når det gælder størst mulig fotoglæde. 

I Digital FOTO 18/2020 finder vores jury det optimale kamera blandt de fem testvindere. 

Vi kårer desuden også årets bedste fotoprodukter. Vi viser dig både vores favoritter, og de produkter, hvor du får rigtig meget for pengene.  

Det får du også i Digital FOTO 18/2020 

  • Stort interview med sportsfotografen Alexander Hassenstein
  • Masser af kurser i billedbehandling 
  • 10 tips til den blødeste bokeh 
  • Brevkassen
  • Nyheder og anmeldelser af det vigtigste fotogrej 
  • Digital FOTO nørder: Billedstil

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...