Nyt blad: Stort fugletema i Digital FOTO

I Digital FOTO nummer 16/2021 handler det (især) om fugle. Vores nye journalist Holger tager på fuglefototur og guider dig til at få fugle i kassen. Læs også et stort interview med uglefotografen Mattias Nonnen.

14. oktober 2021

Vores nye journalist Holger har masser af erfaring som fotograf, men når det gælder fugle, er han grøn. 

Vi bad ham derfor om at pakke kameratasken, tage på fugletur og dele ud af erfaringerne bagefter. 

I Digital FOTO nummer 16/2021 får du hans historie. Samtidig får du masser af tips og tricks til selv at fange fuglene med dit kamera. 

Vi viser dig de bedste kameraindstillinger til fugle, uanset om fuglen sidder på en gren, opholder sig i vand eller flyver i luften. 

Du lærer også at få skarpe billeder uden stativ. 

Slaguglen sad så stille, at Mattias Nonnen kunne fange den med en lukkertid på 1/5 sekund. Han havde dog kameraet på et etbenet stativ. 

© Mattias Nonnen

Det startede med et læserskud

Svenske Mattias Nonnen fik sidste år kåret et af sine billeder som Månedens Læserskud i Digital FOTO. 

Det blev startskuddet på en vild passion, og nu bruger han timevis hver dag på at fotografere ugler. 

Hans mål er at få alle Sveriges arter i kassen, og i det nye nummer af Digital FOTO kan du se et væld af hans billeder og høre om historien bag. 

Du får også Mattias tips til selv at få pletskud af den dragende fugl. 

Kat

Pol-filteret gør reflekserne i kattens pels mindre iøjnefaldende. 

© Shutterstock

12 tips til flotte fotos med filter 

Det handler dog ikke kun om fugle i Digital FOTO nummer 16/2021. 

Du får nemlig også masser af tips til at bruge filtre til at gøre dine billeder endnu flottere. 

Vidste du fx, at et polfilter er genialt til at dæmpe reflekser på skinnende overflader? 

Det er smart, hvis du skal fotografere et vandspejl, et vindue eller et dyrs blanke pels. 

Og det er bare et af de 12 tips, du får i bladet. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...