Webinar på Digital Foto med kritik af sommerbilleder

Digital Foto holder atter igen Webinar - og du kan komme med!

© Digital Foto

Nyt webinar: Få konstruktiv kritik – af dine sommerbilleder

Alle kan se med, når vi sender live fra redaktionen den 23. september klokken 16. Denne gang gennemgår vi jeres billeder og kommer med konstruktiv feedback.

25. august 2022 af Redaktionen

Du kan sende os dine bedste feriebilleder og så vil vi kigge på et udsnit af dem og komme med god, konstruktiv kritik, når vi fredag den 23. september sender live fra redaktionen mellem klokken 16 og 17.

Tilmeld dig webinaret her!

Vis os dine bedste feriebilleder 

Sommerferien er slut, og holdet bag Digital FOTO er tilbage efter gode fototure rundt omkring i Europa. Det betyder også, at vi snart er klar med et nyt webinar, hvor vi sender direkte fra redaktionen på Østerbro i København.

Emnet er fotokritik, så send et til to billeder fra din sommer til os på [email protected], og skriv venligst "webinar" i emnefeltet. Det kan være et billede, du er meget tilfreds med, et du savner input til eller noget helt tredje. Det er helt op til dig. 

Du må meget gerne skrive et par linjer om dit billede, så vi ved, hvor det er taget, og hvad du evt. vil have input til.

Vi viser en masse af de tilsendte billeder frem i webinaret og kommer med vores feedback. Hvad er godt, hvad kunne gøres bedre, og hvad kan andre lære af det? Vi kommer også løbende ind på emner som kameraindstillinger, komposition, billedbehandling osv.

Alle kan se med

Det koster som sædvanligt ikke noget at deltage i webinaret, der bliver sendt fredag den 23. september kl. 16 og alle er velkomne. Du er også velkommen til at være med, selvom du ikke deltager med et billede. Det vil ligeledes være muligt at stille spørgsmål undervejs.

Uanset om du er abonnent eller ej skal du bare tilmelde dig her for at se med. Vi sørger også for at sende dig en reminder, så du ikke glemmer at deltage d. 23. september kl. 16.

Webinarets værter er chefredaktør Klaus Nygaard og Kristoffer Engbo, der er teknisk redaktør, og vi glæder sig til at se så mange som muligt til efterårets første webinar.

Hvad er et webinar?

Et webinar er en direkte udsendelse via internettet. Du kan se og høre værterne, men ingen kan se eller høre dig.

Du kan til gengæld skrive kommentarer og stille spørgsmål undervejs, som alle andre kan se. Du skal registrere dig med navn og e-mail for at deltage, og du kan tilmelde dig allerede nu.

Har du ikke mulighed for at være med, når vi sender live, kan du stadig tilmelde dig og se webinaret på et andet tidspunkt. Efter webinaret får alle tilmeldte tilsendt en e-mail med et link til at se eller gense webinaret efterfølgende.

> Tilmeld dig nu!

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...