Vi har snart sæsonpremiere på Seasons i Fordelszonen

Sæsonpremiere på ny videoserie: Seasons

Vi blænder snart op for en ny videoserie i Fordelszonen. Her tager naturfotografen Morten Hilmer vintertur til Dovrefjeld i Norge for at finde og fotografere moskusokser. I serien kan du se, hvilket udstyr han tager med, hvilke udfordringer han møder undervejs, og om det lykkedes ham at få gode billeder af de fascinerende dyr i det barske vintervejr.

27. februar 2018

I samarbejde med den internationalt anerkendte naturfotograf Morten Hilmer har vi lavet en helt ny videoserie. Fra 5. marts har du som abonnent adgang til samtlige 12 afsnit af første sæson i Fordelszonen. Og du kan godt glæde dig. 

Om serien Seasons

Den prisbelønnede naturfotograf, foredragsholder og forfatter Morten Hilmer tager til Dovrefjeld i Norge. Her har han fotograferet moskusokser med både sit almindelige kameraudstyr og med sin nyindkøbte kameradrone. 

Han finder et godt sted og slår teltet op, men den strenge vinter giver Morten udfordringer. Han må op om natten for at sikre, at teltet ikke blæser væk, kulden er hård ved udstyret, og vejrforholdene gør det ikke nemmere at finde okserne. 

Han trækker en pulk efter sig med udstyr og mad, og han bliver undervejs belønnet med smukke naturfænomener og fantastiske billeder fra landjorden og fra luften.

Se en teaser til serien her:

Serien er på 12 afsnit og udelukkende tilgængelig for abonnenter i Fordelszonen.

Følg med den prisbelønnede naturfotograf rundt i det barske landskab - lige nu kan du få fuld adgang til Fordelszonen med 1 nummer af Digital FOTO for kun 29 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...