Billede fra den blå time

I Fordelszonen får du blandt andet hjælp til at få flotte billeder i den blå time.

© Shutterstock.com

7 ting du skal gøre i juleferien

Juledagene er perfekte til at prøve nye projekter inden for foto, og i Fordelszonen får du hjælp og ny inspiration. Her er syv ting, du kan kaste dig over i julen.

23. december 2019 af Kristoffer Engbo

1. Ryd op i dine billeder

Samlingen af billeder i Lightroom kan blive enorm, hvis du ikke får slettet de dårligste billeder og ens billeder af samme motiv.

Lightroom gør det nemt at sammenligne og slette billeder med funktionen Compare. I denne video kan du se, hvordan du får ryddet op og sparer plads på harddisken.

2. Skyd i den blå time

Den blå time er perioden lige før solopgang og efter solnedgang, hvor alt får et blåt skær. Du kan få fantastiske billeder i det kølige lys, og på denne tid af året skal du hverken tidligt op eller sent i seng for at fotografere i den blå time.

Billede taget i den blå time

Det ser flot ud, når du, som Mads Peter Iversen har gjort her, blander det varme kunstlys med de kølige toner i den blå time.

© Mads Peter Iversen

I samarbejde med landskabsfotografen Mads Peter Iversen har vi lavet videoserien “De 10 vildeste naturfænomener”, og i en af videoerne viser han, hvilket motiver du skal gå efter, og hvordan du får flotte fotos i den blå time.

3. Fang vinterens vilde farver

Vinterens landskaber kan blive fyldt med fantastiske farver under de rigtige vejrforhold. I vores e-bog “Guide til vinterfotos” får du masser af tips, og du kan blandt andet se, hvordan du får farvestrålende landskabsfotos.

Læs, hvordan du finder og udnytter den røde himmel, de rosa toner, purpurlyset og det lilla skær. Hent e-bogen her.

4. Tag fotos i eget hjemmestudie

Med et sæt flashlamper til få tusind kroner kan du tage professionelle portrætter derhjemme. I videoen her kan du se, hvordan du stiller hjemmestudiet op, og hvordan du får flotte billeder med forskellige opstillinger.

Hjemmestudie

I videoen kan du blandt andet se, hvordan du kan lave forskellige opstillinger med lamperne.

5. Giv dine billeder keywords

Det bliver meget nemmere at finde de rigtige billeder i en stor samling, når du har givet dem søgeord. I denne video, som er den del af vores grundkursus i Lightroom, kan du se, hvordan du tildeler dine billeder keywords i Lightroom, og hvordan du kan søge billederne frem igen.

6. Få styr på histogrammet

Dit kamera indeholder et suverænt hjælpemiddel til at sikre, at dine billeder hverken bliver for lyse eller mørke, men helt perfekt eksponeret.

Histogram på kamera

Du kan få vist histogrammet på kameraets skærm, og i videoerne kan du se, hvordan du aflæser det.

Ved hjælp af kameraets indbyggede histogram får du nemlig en grafisk oversigt over fordelingen af lys i billedet, og i to videoer, som er en del af videoserien “Fotoskolen”, viser vi, hvordan du bruger histogrammet.

Klik her for at se del 1

Klik her for at se del 2

7. Find dit næste objektiv

I e-bogen “Synsfeltet – guide til glas” gennemgår vi alle mulighederne, som de forskellige typer af objektiver – fra fiskeøje til kraftig tele – giver, og i løbet af de 47 sider får du masser af tips til at bruge de forskellige objektiver.

Hent e-bogen “Synsfeltet – guide til glas” her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...