Artikel: Perfekte skud af den store dag

I Digital FOTO kan du læse meget mere om bryllupsfotografering og få flere tips.

© Digital FOTO 7/2017

Skyd de bedste bryllupsbilleder

Bryllupper hører til de største og de mest festlige familiebegivenheder. Dagen kan ikke gøres om, så det er vigtigt at være godt forberedt, når billederne skal i kassen. Her får du vores bedste tips til at få de bedste skud af den store dag.

Hører du til dem, der altid bliver spurgt, om du ikke lige kan agere bryllupsfotograf, fordi du jo har det gode fotoudstyr? 

Så har vi samlet nogle gode tips og tricks til dig, så du er sikker på at nå i mål uden at skuffe brudeparret.

Detaljebillede fra bryllupsdagen

Som bryllupsfotograf gælder det om at have øje for detaljerne på den store dag.

© Shutterstock/Ververidis Vasilis

For at komme godt fra start og sikkert i mål er der en række ting, som er gode at have styr på, inden du kaster dig ud som bryllupsfotograf. 

Her får du seks gode tips til bryllupsfotografering:

Tip 1:

Hav aldrig flere objektiver med, end du kan have inden for rækkevidde. Er det svært at nå frem til udstyret, får du ikke brugt det.

Brug fx en skuldertaske med let adgang til udstyret eller en dobbeltrem med kamera i den ene side og taske i den anden. 

Holdfast Moneymaker med taske og kamera

Med en dobbeltrem som denne Money Maker fra Holdfastgear har du let afgang til kamera og tasken med objektiver. 

© Hodfastgear

Tip 2:

Simpelt er godt. Hvis du ikke er tryg ved fx at bruge flash til portrætterne, så lad være. Du kan næsten altid klare dig uden.

Tip 3:

Se de skæve vinkler. Hvis alle gæsterne står med deres smartphones og tager billeder, så søg en anden vinkel. Det er det, der adskiller dig fra de andre.

Tip 4:

Vær godt forberedt på forløb og locations. Det giver dig ro, og brudeparret kan føle sig trygge. Hvis teknikken driller, så lad dem ikke fornemme det. Snak løs om alt muligt, så stemningen er afslappet (også selvom du måske panikker indeni).

Tip 5:

Hav godt med hukommelseskort med. Det går absolut ikke at løbe tør for plads. Det samme gælder batterierne, der skal være helt opladt.

Bonustip:

Hav om muligt både et full-frame- og et APS-C-kamera med. Ofte passer objektiverne til begge kameratyper, hvilket giver dig flere brændvidder at vælge imellem. 

Eksempelvis giver et 35 mm og et 85 mm objektiv på full-frame 53 mm og 128 mm på APS-C.

2 objektiver kan være nok

Som regel kan du skyde alle de situationer, som forventes at blive dækket, med to brændvidder. 

Du har brug for vidvinkel til de store scenerier, herunder også gruppefotos. Her er 35 mm et godt udgangspunkt, der ikke fortegner for meget. 

Desuden har du brug for en god portrætoptik med moderat tele til de klassiske bryllupsbilleder af parret. Et objektiv på 85 eller 135 mm er perfekt til opgaven. 

Fælles for dem begge, er, at lysstyrke er afgørende. Gå efter de modeller der giver dig størst mulige blænde, fx F1.4. Så minimerer du risikoen for billedstøj, når lyset er svagt.

Mere om bryllupsfoto i Digital FOTO

I magasinet Digital FOTO 7/2017, som er på gaden nu, kan du læse meget mere om bryllupsfotografering og få flere tips med den danske bryllupsfotograf Anton Zeuthen.

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...