Gratis fotoevent i Randers

Reklame og bryllupsfotograf Mark Trustrup er blot en af mange fra fotobranchen, som du kan møde på den store eventdag i Randers.

© Mark Trustrup

Gratis fotoevent: Få inspiration og ny viden fra de bedste

Nordic Digital Lab afholder 2. maj en inspirerende event med oplæg og workshops for fotografer og entusiaster. Du kan blandt andet møde en af Danmarks dygtigste fotografer.

20. april 2018

Savner du inspiration, og drømmer du om at tjene (flere) penge på dit fotografi? 

Så skal du overveje at tage en tur til Randers tirsdag d. 2. maj 2018. 

Her kan du opleve Nordic Digital Labs årlige eventdag med spændende oplæg fra nogle af branchens førende aktører, leverandører og andre samarbejdspartnere. 

Mød en af Danmarks dygtigste fotografer

En af dem, du kan opleve på dagen, er bryllups- og reklamefotograf Mark Trustrup fra København. 

Mark startede med at fotografere i en ung alder. Han var kun 16 år, da han skød sit første bryllup. Siden da har han udviklet sin egen stil, og i dag står han for kombinationen mellem det kreative og det traditionelle billede med et twist. 

Siden har han kastet sin kærlighed på reklamefotografi, hvilket har medført, at Mark i dag løser opgaver indenfor reklame og kampagner både i form af stillbilleder og video for virksomheder i ind- og udland. Han fotograferer også stadig bryllupper - både i Danmark og i udlandet. 

Han er en af Nikons syv ambassadører i Norden. Og så er han i øvrigt uddannet tømrer. 

Du kan se mere til Mark Trustrup på hans hjemmeside.

Tjen penge på fotografi

På dagen kan du også blive klogere på, hvordan du kan tjene (flere) penge på at fotografere.

Kenneth Lykke Consult giver gode råd til, hvordan du kan øge din omsætning, hvis du arbejder med skolefotografi.

Den anerkendte britiske fotograf og salgsguru, Charlie Kaufmann, giver gode råd til, hvordan du kan tjene penge på portrætfotografi.

Du kan også lære, hvordan du bliver bedre til at markedsføre dig selv fx på Facebook og LinkedIn, når SpotOn Marketing taler om vigtigheden af online tilstedeværelse.

Der er mange flere oplæg og workshops planlagt for dagen. 

Du kan se hele programmet og reservere plads her.

Gratis - men du skal reservere plads

Arrangementet er gratis, og det gælder både workshops, foredrag, frokost og kaffe. Men der er begrænset antal pladser, så du skal tilmelde dig på forhånd.

Dagen er delt op i tre blokke med oplæg, og du bestemmer selv, om du vil deltage i et, to eller tre oplæg i løbet af dagen.

Dagen igennem kan du møde leverandører og sælgere fra fotobranchen. Blandt andet kan du høre mere om Nordic Digital Labs egne produkter indenfor print. 

Arrangementet foregår på BioNutria Park, Viborgvej 92, 8920 Randers NV med parkering og indgang fra Parkboulevarden.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...