Palani Mohan

Ørnejægerne i Mongoliet lever under ekstreme forhold. Palani Mohan har oplevet lidt af hvert på sine ture til Mongoliet. Ikke mindst kulden er en stor udfordring. 

© Palani Mohan

I hælene på verdens sidste ørnejægere

Fotografen Palani Mohan trodser 30 graders frost og det barske liv i Mongoliet for at fotografere verdens sidste ørnejægere. Se de fascinerende billeder og mød fotografen i Digital FOTO.

12. juli 2018

Lyset rammer jægerens ansigt, som er garvet af områdets ubønhørlige sol og kulde, og fotografen Palani Mohan trykker pegefingeren mod udløseren for at forevige dette øjeblik.

Men intet sker. Hans Pentax 645 reager ikke.

De mere end 30 minusgrader har igen suget al kraft ud af batteriet.

Varmer batterierne på kroppen

Palani Mohan flår batteriet ud og rækker så hånden ind under sit eget tøj. Hans hånd fumler sig vej op til armhulen, hvor et nyt batteri sidder tapet fast.

Fotografen har hele kroppen plastret til med batterier, fordi hans kropsvarme er det eneste, der kan holde strømkilden i live i kulden.

Han skifter batteri igen og når at knipse et enkelt foto, inden også dette batteri giver op.

Han fumler sig frem til det næste batteri på kroppen, skifter og skyder igen.

Den voldsomme kulde får hans øjne til at løbe i vand, så Palani Mohan aner ikke, om billederne er skarpe eller ej. Han skynder sig blot at fotografere, når batterierne endelig tillader det.

Palani Mohan

Palani Mohan var kun 17 år, da han først fik øjnene op for Mongoliet. Der skulle dog gå en del tid, før han rejste til landet for første gang. 

© Palani Mohan

Intet værre end at gå glip af et smukt motiv

“Der findes intet værre for en fotograf end at se et smukt motiv, men ikke kunne fange det. Om aftenen da jeg faldt i søvn i min sovepose, havde jeg mareridt om alle de billeder, som jeg gik glip af den dag,” fortæller Palani Mohan over Skype fra Hongkong, hvor han bor han med sin kone og deres to sønner.

Gennem seks år har han som fotograf fulgt Mongoliets traditionsrige ørnejægere, og i 2016 udgav han bogen “Hunting with Eagles: In the Realm of the Mongolian Kazakhs”. 

Vi blev fascinerede af fotografen, som trodser 30 graders kulde for at fotografere de ligeså fascinerende ørnejægere. Derfor kan du møde Palani Mohan i det nye  nummer af Digital FOTO. 

Palanis bedste råd til dig, som arbejder i områder med streng kulde:

  1. Forbered dig på, at det bliver vanskeligt.
  2. Vær sikker på, at du kan oplade batterier i bilen
  3. Lad være med at tage for mange billeder – det sluger for meget strøm fra batteriet.

Palani Mohan

Palani Mohans stærke billeder er fotograferet i sort-hvid og vi kommer helt tæt på både ørne og jægere. 

© Palani Mohan

Du kan se flere billeder og læse mere om Palani Mohan og hans spændende oplevelser i Mongoliet i det aktuelle nummer af Digital FOTO.

Køb bladet i din bladbutik eller tegn abonnement i dag, og læs artiklen med det samme på din smartphone eller tablet med vores magasin-app Wype. Her kan du også læse de seneste ti numre af Digital FOTO.

> Prøv to numre af Digital FOTO og få en lækker kamerataske for kun 98 kroner inkl. porto og eksp. Se tilbuddet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...