Seasons 3 videoserie naturfoto

I den nye sæson af vores videoserie Seasons kommer Morten Hilmer helt tæt på bjørne og andre vilde dyr i Finland.

© Morten Hilmer

Sæsonpremiere: Kom tæt på Nordens vilde dyr

Følg med, når naturfotografen Morten Hilmer tager til Finland for at fotografere flotte landskaber og vilde rovdyr i ny sæson af vores videoserie Seasons.

7. september 2018 af Kristofefr Engbo

Nu er vi klar med tredje sæson af vores videoserie Seasons. 

Denne gang tager naturfotografen Morten Hilmer til skovene i det østlige Finland, der både byder på flot natur og nogle af Nordens største rovdyr.

I de 12 nye afsnit kan du følge ham, når han tager imponerende landskabsbilleder, og når han kommer helt tæt på dyrene. 

Undervejs giver han tips til udstyr og til optageteknikker, som du kan bruge for at få bedre billeder.

Tips fra naturfotografen

Seasons 3 videoserie

Morten Hilmer giver masser af tips og gode råd til udstyr og kameraindstillinger i den nye sæson af Seasons.

© Morten Hilmer

I videoerne får du tips til komposition, eksponering med mere, og så kan du se, hvordan Morten udnytter det skiftende lys til at tage forskellige typer billeder.

Du lærer blandt andet at indstille eksponeringen helt præcist, og hvordan du vælge den optimale lukkertid i landskaber med bevægelse i fx vand og grene.

I de nye afsnit kan du også se, hvordan han formår at komme helt tæt på dyrene. Pludselig går der vilde bjørne rundt få meter fra ham, og et af Nordens andre store rovdyr dukker også op.

Klik her for at se Seasons 3

Se de første sæsoner i videoserien Seasons

I videoserien Seasons kan du følge den prisvindende fotograf Morten Hilmer, når han fotograferer dyr og natur i Norden.

I første sæson tog han til Norge i vinteren for at fotografere moskusokser på Dovrefjell, og i anden sæson var han på forårstur til Bulbjerg i Danmark for at få billeder af fugle.

Både første, anden og den nye tredje sæson af Seasons finder du i Fordelszonen, som er Digital FOTOs aflåste univers til abonnenter.

> Få fuld adgang til Fordelszonen og Digital FOTO fra kun 29 kroner. Se de forskellige tilbud her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...