Lowepros to nye fotorygsække til fotofolk på farten har indbygget regnbeskyttelse, samt remme til at fæstne rygsækken ovenpå fx en rejsetaske. På rygsækkenes udvendige sider er der lommer og spænder til fx vandflasker og stativ. Den mindste model er Fastpack 150 AW II, som har plads til et spejlrefleks med objektiv , et til to ekstra objektiver eller flash, en pc op til 11 tommer plus en iPad. Derudover er der flere mindre rum med plads til fx en større smartphone, høretelefoner eller harddisk. Fastpack 150 AW II koster 999 kroner.
Den største af de to modeller er Fastpack 250 AW II. Den har plads til et spejlrefleks med objektiv, to til tre ekstra objektiver eller flash, en pc op til 15 tommer og en iPad. Derudover er der flere mindre rum med plads til fx en større smartphone, høretelefoner eller harddisk. Fastpack 250 AW II koster 1299 kroner.