Når dit kameraudstyr skal med på tur, kræver det en taske, som er både solid og praktisk. Det gør heller ikke noget, hvis den også er lækker i designet.
Man kan enten anskaffe en rygsæk, som lader begge skuldre bære det tunge grej, mens armene er helt fri. Det er især praktisk, hvis man skal være længe af sted og vandre i udfordrende omgivelser.
En anden og klassisk løsning er en skuldertaske. Den helt store fordel er her, at man nemt og hurtigt kan komme til sit kameraudstyr, uden at tasken skal af. Man kan blot åbne tasken og stikke hånden i dybet.
Lækre detaljer i skuldertaske
Mange af de nye skuldertasker er konstrueret med ekstra høje sider, så der også er lidt beskyttelse mod vejr og vind, når tasken er åben. Det er en smart detalje, som bør være standard.
En anden fordel ved at bære fotogrejet i en skuldertaske er, at mange af markedets modeller er ret diskrete, så man ikke tiltrækker sig så meget opmærksomhed – både i forhold til de mennesker, man vil fotografere, men også i forhold til tyveknægte. Disse tasker ligner ganske enkelt helt ordinære skuldertasker.
Der findes tasker, som er lavet af kraftigt nylon eller skind, mens andre er fremstillet i oliebehandlet stof. Alle sammen er robuste og kan tåle regn.
Så valget af materiale handler i virkeligheden mere om valg af stil. Her er det op til den enkelte fotograf, hvad man kan lide.
I magasinet Digital FOTO tester vi seks spændende skuldertasker. Som abonnent kan du læse artiklen øverst på siden.