Pro Runner II er navnet på en ny fototaskeserie fra Lowepro, der henvender sig til gear-nørder. Serien består af tre størrelser og fælles for dem er et væld af lommer til tablet-pc, bærbar pc, tegneplade, mikrofoner og alt muligt andet teknisk garniture, som moderne fotografer benytter.
Den mindste taske, Pro Runner BP 350 AW II måler 31,5 x 14 x 46 cm, og har plads til et DSLR med objektiv og fire-fem ekstra glas, pc på 13 tommer, tablet-pc op til 10 tommer og en tegneplade.

Lowepro Pro Runner II
Pro Runner BP 450 AW II er lidt større og har plads til en bæbar på 15 tommer, mens den største taske i serien, Pro Runner RL x450 AW II på 35 x 22,9 x 52,5 cm, har rullehjul, og netop holder sig indenfor de fleste flyselskabers håndbagageregler.
Priserne starter ved 1999 kroner for den mindste model, mens den største letter din tegnebog med 3299 kroner.