Nye gimbals fra DJI.

DJI har netop lanceret tre nye produkter. To gimbals og en video-transmitter til professionelle filmfolk. 

© DJI

Nye gimbals fra DJI er fyldt med smarte funktioner til videoentusiasten

DJI har lanceret to gimbals, der skal afløse de populære modeller RS 2 og RSC 2. Den ene er rettet mod professionelle filmskabere, mens den anden egner sig til entusiaster.

16. juni 2022 af Christian Trant

DJI er verdens største producent af kameradroner til privatpersoner, og det er da også dronerne, virksomheden er mest kendt for.

Men faktisk laver virksomheden også gimbals, eller stabilisatorer, som især er populære blandt videofotografer.

De nyeste skud på stammen er modellerne DJI RS 3 og DJI RS 3 PRO, der er efterfølgerne til modellerne RS 2 og RSC 2. 

PRO-udgaven henvender sig til professionelle filmskabere, mens RS 3 henvender sig til entusiaster, fx stillbilledefotografer, der gerne vil prøve kræfter med videoformatet. 

DJI RS 3 er til entusiaster, der er seriøse med deres video

RS 3 giver dig mulighed for at komme i gang med at filme med det samme. 

DJI RS 3 er nemlig udstyret med en ny Quick Release-teknik, der gør det nemmere at sætte sit kamera hurtigt på stabilisatoren, så man aldrig mister sit motiv.

Når RS 3 er slukket, skal du trykke og holde tænd/sluk-knappen nede. Nu låses de tre akser op, mens stabilisatoren udvider sig automatisk.

Det betyder, du kan begynde at skyde video inden for få sekunder, da du ikke manuelt skal pakke stabilisatoren ud.

Når dit kamera og stabilisatoren er parret via Bluetooth, kan du styre video- og fotooptagelse ved blot at trykke på optageknappen på stabilisatoren. 

Tidligere parrede kameraer kan endda automatisk genoprette forbindelsen, når de før har været tilsluttet. 

Det kommer til at spare fotografen tid, da kamera og gimbal automatisk parres – hvis de en gang før har været parret.

RS 3 er udformet i kulfiber og kan klare en belastning på 3 kilo, hvilket er nok til at holde kameraer som fx SonyA7S III og Canon R5 med 24-70mm-objektiv.

DJI RS 3 kan købes allerede nu til 569 Euro svarende til ca. 4232 kroner. 

DJI RS 3
DJI-RS3-gimbal-stabilisator

DJI RS 3 vejer 1,3 kilo.

© DJI

Mere DJI-udstyr til den professionelle fotograf

DJI kunne også løfte sløret for en ny gimbal ved navn DJI RS 3 PRO, er er målrettet professionelle fotografer.

RS 3 PRO er lavet specifikt til større videokameraer som fx. fx Sony FX6 eller Canon C70.

Den nye stabilisator vejer 1,5 kilo og kan holde udstyr, der maksimalt vejer 4,5 kilo.

DJI RS 3 PRO kan købes for 899 Euro svarende til ca. 6690 kroner.

Med i annonceringen af nyt grej var også DJI Transmission, som er en videomoniter, der både fungerer som videomodtager, monitor, controller og optager.

DJI Transmission kan ikke købes endnu, mens reserveres på DJIs hjemmeside. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...