Det nye objektiv Lumix S 70-300mm F4.5-5.6 Macro O.I.S er en direkte konkurrent til de allerede eksisterende objektiver fra Sony og Canon, der umiddelbart har stort set samme specifikationer.
Dog er det nye Lumix-objektiv anderledes konstrueret, og det giver ifølge Panasonic selv nogle åbenlyse fordele, når du skal fotografere i modlys – og særligt når der er solstråler i dit motiv.
Lumix S 70-300mm F4.5-F5.6 Macro O.I.S har nemlig flere blændelameller end konkurrenternes objektiver, og det giver en smukkere gengivelse af fx solstråler og andre små lys.
Lumix S 70-300mm F4.5-F5.6 Macro O.I.S har helt konkret 11 blændelameller, og det er to flere end konkurrenternes ni blændelameller.
Foruden flere blændelameller har Lumix S 70-300mm F4.5-5.6 Macro O.I.S en stærkere vejrforsegling end konkurrenternes, og det gør, at objektivet arbejder problemfrit, når der er helt ned til -10 grader.
Lumix S 70-300mm F4.5-5.6 Macro O.I.S kommer til at koste 10.990 kroner, og objektivet forventes at kunne købes online og i butikkerne i marts eller april.
> Læs anmeldelse af Sony FE 70-300mm F4.5-5.6 G OSS her og Canon EF 70-300mm F4.0-5.6 IS USM her.