Apple lancerer ny iPad og iMac

Den nye iPad Pro fåes i to udgaver på henholdsvis 10,5 og 12,9 tommer. Den er på gaden i juli. 

© Apple

Nye og stærkere iMacs og iPads er på vej

Apple-entusiaster får rigeligt at bruge pengene på i efteråret, for på mandagens Keynote lancerede det californiske firma både en ny iPad Pro og den stærkeste iMac nogensinde.

6. juni 2017 af Niklas Majgaard
Med iOS 11 hev Apple også et par andre kaniner op af hatten til deres Keynote i mandags. Mere bestemt en spritny iPad Pro på 10,5" og en større model på 12,9" samt den til dato stærkeste iMac.  

De nye iPads får en lang række features fra iOS 11, blandt andet Files, der samler alle dine dokumenter på tværs af enheder, bedre muligheder for at multitaske og en mærkbar opgradering af kameraet. 

De nye iPad Pro har nemlig samme kamera, som allerede er i iPhone 7. Det vil sige, at du nu får 12,0 mio. pixels og optisk billedstabilisering at arbejde med. 

Læs også: Apple skaber nye muligheder med iOS 11

Den nye iPad Pro findes i to størrelser, og har blandt andet fået markante opgraderinger af hardwaren. 

© Apple

iPad Pro i 5 flotte farver

En anden stor forbedring er hardwaren. Det nye A10X Fusion chipset gør det let at redigere fx 4K-video direkte på en iPad Pro. 

iPad Pro udkommer til efteråret med 64 gigabytes intern hukommelse. 

Den kommer i farverne sølv, space gray og guld, mens farven rose gold er forbeholdt modellen på 10,5 tommer. Priserne starter på 649 dollars i USA for 10,5", mens 799 dollars er basisprisen for den største model.

Ifølge Apple er iPad Pro at finde på det europæiske marked i løbet af juli.

Keynote gav også et smugkig på den nye iMac Pro. Den forventes at udkomme i december.

© Apple

Den stærkeste iMac nogensinde 

Keynote gav også et lille kig på den nye iMac Pro, der kommer til december. 

Den bliver baseret på en imponerende 5K-skærm i 27 tommer, og vil få solide kræfter. 

Her får du Intel Xeon-processorer og ny grafik i form af det nye Radeon Pro Vega. 

iMac Pro kan desuden køre med SSD-diske på op til fire terabytes, og du kan tilslutte yderligere to 5K-skærme, hvis du skulle have brug for det. 

Apple kalder den nye iMac for den stærkeste nogensinde. Prisen bliver også derefter. Den ventes at lande på 4999 dollars i USA.

Sådan ser den ud - den nye iMac Pro. 

© Apple

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...