Nokia 9 PureView

Det nyeste skud på stammen fra Nokia har hele fem kameraer. 

© Nokia

Få overblikket her: Masser af nye kameratelefoner på vej

De store mobilproducenter har netop præsenteret nye kameratelefoner, og der er masser af spændende nyheder iblandt. Især telefoner med flere kameraer er en stor trend.

8. marts 2019 af Jeppe Vestergaard Jensen

Til den store årlige mobiltelefonmesse i Barcelona præsenterede flere af de store producenter nye telefoner med spændende kameraer. 

Her er de telefoner, du skal holde øje med. 

Nokia 9 PureView

Nokias nyeste kameramobil Nokia 9 PureView skiller sig ud fra mængden ved at have hele fem kameraer på bagsiden af mærket Zeiss.

Hvert enkelt kamera arbejder sammen med de fire andre og giver en samlet opløsning på 60 mio. pixels, som koges ned til ét billede med 12 mio. pixels.

Ifølge Nokia giver det fotografen flere fordele: Billedkvaliteten bliver højere, og telefonen har en op til ti gange så stor lysfølsomhed som en almindelig billedsensor i en kameratelefon.

Telefonen kan i øjeblikket forudbestilles hos flere danske forhandlere. Du kan forvente en leveringdato den 16. marts, men først efter du har betalt 4.999 kroner for kameratelefonen.

> Læs mere om Nokia 9 PureView her

Nokia 9 PureView

Den nye Nokia har fem kameraer på bagsiden

© Nokia

Samsung Galaxy S10

Samsung lancerede på mobilmessen i Barcelona en kameratelefon med tre kameraer. 

Hvert kamera har deres egen brændvidde, som Samsung beskriver som en ultravidvinkel, vidvinkel og et teleobjektiv.

To af kameraerne har en opløsning på 12 mio. pixels, hvor ultravidvinkelen har 16 mio. pixels.

Derudover har du muligheden for at vælge mellem blænde F1.5 til svagt lys og F2.4 til dagslys.

Telefonen kan i øjeblikket forudbestilles hos Samsung, hvor afsendingsdato er den 8. marts. Prisen er 7.199 kroner.

> Læs mere om Samsung Galaxy S10 her

Samsung Galaxy S10

Samsungs nye Galaxy S10 giver fotografen mulighed for at vælge mellem ultravidvinkel, vidvinkel og et teleobjektiv.

© Samsung

Sony Xperia 1

Sony har også valgt at komme tre kameraer i deres nye kameratelefon. 

Alle tre kameraer har en opløsning på 12 mio. pixels. De tre kameraer har brændvidde på 16 mm, 26 mm og et teleobjektiv på 52 mm, som svarer til 35 mm på et full-frame kamera.

Det er også værd at bemærke, at Sony præsenterer deres nye autofokus, hvor kameratelefonen automatisk stiller skarpt på motivets øjne. 

Sammen med muligheden for at skyde 10 billeder i sekundet, har du god mulighed for at fange skarpe billeder af et motiv i bevægelse.

Sony forventer at sætte Xperia 1 til salg på de første markeder sidst på foråret 2019. Prisen er endnu ikke oplyst. 

> Læs også: Sådan tager du portrætter med masser af action

Sony Xperia 1

Sony Xperia 1 har et nyt autofokus, som fokuserer på motivets øjne.

© Sony

HUAWEI Mate X

Huawei lancerede en telefon, der løb med en stor del af opmærksomheden til mobilmessen i Barcelona. 

Det særlige ved telefonen er nemlig, at den har en imponerende foldeskærm, der kombinerer smartphone og tablet.

Telefonen har også tre kameraer, som er produceret i samarbejde med Leica. 

Det foldbare design gør det muligt at bruge de tre kameraer som både for- og bagkamera. Når telefonen er foldet, viser den en søger på begge sider, så både fotograf og motiv kan se billedet på samme tid.

Telefonen forventes at udkomme maj 2019. Prisen er ifølge Huawei cirka 2.300 Euro, altså hele 17.250 kroner.

> Læs også: Sådan gør du dine fotos bedre på mobilen

HUAWEI Mate X

HUAWEIs Mate X kombinerer med deres foldeskærm en smartphone og tablet.

© Huawei

Samsung Galaxy Fold

Foldetelefoner var en af messens helt store nye trends. 

Samsung lancerede også en ny foldetelefon.

Du åbner telefonen som en bog og har dermed fordoblet størrelsen på skærmen. 

Telefonen er udstyret med hele seks kameralinser. Tre sidder på bagsiden, og på forsiden finder du også tre linser. 

Linserne på bagsiden er ultravidvinkel, vidvinkel og en telelinse med blænde F2.4.

Ifølge Samsung kan telefonen købes i andet kvartal i 2019, og den kommer til at koste omkring 2.000 Euro, svarende til 15.000 kroner.

Samsung Galaxy Fold

Samsungs bud på en foldetelefon har seks kameralinser.

© Samsung

Redaktionen anbefaler:
Objektiver til mobiltelefonen 

Du får meget mere ud af dit mobilkamera, hvis du sætter eksterne objektiver på. 

Så kan du bla. få fiskeøjeeffekt, ekstra vidvinkel og mulighed for at gå helt på tæt blomster og dyr med makro. Altså udvider du pludselig det kamera, du altid har ved hånden, til at kunne håndtere næsten alle typer af motiver. 

Og så bliver det bare lidt sjovere at fotografere med mobilen. 

> Lige nu kan du få et 3-i-1-objektivkit til din mobiltelefon med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner. Se tilbuddet her. 

Digital FOTO mobilobjektiver

> Lige nu kan du få et 3-i-1-objektivkit til din mobiltelefon med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner. Se tilbuddet her. 

© Digital FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...