Der kom ikke en ny iPhone ved Apples Keynote-konference mandag, men de viste en stribe nye ting, der kommer med det nye styresystem iOS 11.
Dermed giver Apple også en pejling på, hvad den nye iPhone kommer til at byde på.
Det betyder iOS 11s nye videoformat for dig
iOS 11 byder på et par fine forbedringer af Apples kamera-app, og det lover godt for den kommende iPhone.
Apple har skabt to nye filformater, der komprimerer billeder og videoer mere effektivt. Det skal give samme billedkvalitet, men filerne fylder det halve på din iPhone.
En anden nyhed er Files. Her samles dine filer på tværs af alle enheder, så du for fremtiden kan åbne filer på din iPhone, der ellers kun var på din iPad eller i skyen på fx Dropbox og Box.
Augmented reality - også i kameraet
iOS 11 skal føre Apple et stort skridt frem i jagten på at lave de bedste enheder til augmented reality, eller AR, der blander virtuelle elementer med den verden, som enhedens kamera opfanger.
Apple har da også selv inkluderet kunstig intelligens i blandt andet Live Photo, der er en app, som blandt andet kan give dine billeder effekter, så du fx kan få lange eksponeringer.
Desværre meldte præsentationen ikke noget om indholdet af selve kamera-applikationen, som vi håbede.
Vi må derfor vente videre på direkte raw-optagelse og manuelle indstillinger af fx ISO, lukkertid og eksponeringskompensation.
Læs også: Nye og stærkere iMacs og iPads er på vej