Samsung A20s

Samsung Galaxy A20s har et klassisk design inspireret af de øvrige modeller i A-serien. 

© Samsung

Samsung Galaxy A20s kommer til Danmark

I dag lancerer Samsung deres nye kameratelefon Galaxy A20s, som er en prisvenlig smartphone med hele tre kameraer.

20. juli 2020 af Christian Trant

Samsungs serie af smartphones, der begynder med bogstavet A, har netop fået nyt selskab. Det drejer sig om modellen Galaxy A20s, som kommer med en høj kamerakvalitet.

Mest spændende er det, at Galaxy A20s er udstyret med tre bagkameraer, hvilket ellers plejer at være forbeholdt smartphones i en dyrere klasse.

De tre kameraer på bagsiden har henholdvist 13, 8 og 5 megapixel, og kommer med en blænde på F1.8, F2.2 og F2.2. Frontkameraet har 8 megapixel og en blænde på F2.0.

Med telefonen får du 3 GB RAM og 32 GB lagerplads, som kan udvides med op til yderligere 512 GB lagerplads.

Modellen kan købes fra og med slutningen af juli 2020 til en vejledende udsalgspris på 1.399 kroner. 

Læs mere om Samsung Galaxy A20s her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...