Samsung Galaxy Note10+

Den store Samsung Galaxy Note10+ har en skærm på hele 6,8 tommer.

© Samsung

Samsung Galaxy Note10+ med nye videomuligheder

Samsungs nye flagskib blandt smartphones kan lave video med et professionelt udtryk, og så har den store Samsung Galaxy Note10+ hele fem kameraer.

8. august 2019 af Kristoffer Engbo

Samsung har lanceret deres hidtil mest kraftfulde telefoner Samsung Galaxy Note10 og Samsung Galaxy Note10+, som er store telefoner med en medfølgende pen.

Og de to nye modeller er særdeles veludrustede på kamerasiden. De har et tredobbelt kamera, der byder på henholdsvis ultravidvinkel, vidvinkel og tele.

Styr kameraet med pennen

Ultravidvinkelkameraet har en opløsning på 16,0 mio. pixels, mens de to andre er på 12,0 mio. pixels. Desuden har Samsung Galaxy Note10 og Samsung Galaxy Note10+ et frontkamera på 10,0 mio. pixels.

Samsung Galaxy Note10+

De tre kameraer sidder over hinanden på bagsiden af Samsung Galaxy Note10+.

© Samsung

Den medfølgende pen kan blandt andet bruges som fjernbetjening af kameraet eller til at zoome på afstand, når man tager billeder med frontkameraet.

> Læs også: 3 ting gør din gamle telefon sexet igen

Samsung Galaxy Note10 optager video med sløret baggrund

Samsung har gjort en del ud af videosiden. Nu kan man blandt andet optage video med sløret baggrund, og du kan få optagelser med flere detaljer ved hjælp af HDR10+-teknologi.

> Læs også: Her er den bedste kameratelefon lige nu

Mikrofonerne kan i højere grad opfange den lyd, man vil have med, da de koncentrer sig om lyden fra det, man har zoomet ind på, mens fx baggrundsstøj dæmpes. Billedstabiliseringen ved videooptagelser er også forbedret.

Det koster Samsung Galaxy Note10

Den mest iøjnefaldende forskel på de to telefoner er størrelsen. Samsung Galaxy Note10 har en skærm på 6,3 tommer, mens skærmen på Samsung Galaxy Note10+ er på 6,8 tommer.

> Læs også: 5 tips til endnu bedre billeder med mobilen

Note+ har også fået tilføjet et ekstra dybdekamera, som dog ikke kan tage billeder selvstændigt, men blandt andet er med til at give bedre billeder med sløret baggrund.

De nye modeller kommer i butikkerne den 23. august. Samsung Galaxy Note10 har 256 GB og koster 7499 kroner. Samsung Galaxy Note10+ fås med 256 GB for 8499 kroner og med 512 GB for 9399 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...