Nyt spejlløst full-framekamerasystem fra Nikon på vej
Nyt Nikon

Flere års rygter om spændende nyheder fra Nikon er endelig bekræftet.

Nikon: Nyt spejlløst full-framekamerasystem på vej

Med en hemmelighedsfuld video og ganske få oplysninger har Nikon nu bekræftet, at et spejlløst full-framekamera er undervejs. Det har sat gang i spekulationerne.

25. juli 2018 af Louise Hagemann

Nikon har i dag annonceret, at der er et spejlløst full-frame-kamera på vej. Dermed bekræfter de flere års rygter.

Det nye kamerasystem kommer til at få en ny fatning, og det betyder, at Nikon også kommer til at præsentere helt nye NIKKOR-objektiver. Samtidig udvikles der en fatningsadapter, der gør, at man på det nye spejlløse kamera kan bruge sine objektiver med den kendte F-fatning fra spejlreflekskameraerne.

Meget andet siger Nikon ikke om de nye produkter endnu. I pressemeddelelsen lover de “en ny dimension i optisk ydeevne" og "billeder, som er mere imponerende og mere levende end nogensinde før."

To nye kameraer på vej

Skal man tro siden NikonRumors.com, der tidligere har ramt plet, drejer det sig om to nye kameraer – et på 48 mio. pixels og et på 25 mio. pixels. Priserne skulle i USA ligge på henholdsvis ca. 26.000 kr. og ca. 16.000 kr., så de kan forventes at stige væsentligt i Skandinavien.

Det er dog udelukkende ubekræftede spekulationer.

I en video på en særlig webside, som Nikon har lanceret i forbindelse med offentliggørelsen, får man et glimt af et kamera – dog henlagt i mørke. De mest dedikerede fans mener også at have fundet en dato for offentliggørelse i sidens HTML-kode, nemlig den 23. august.

Måske med på messe

Men endnu er hverken pris, specifikationer, udseende eller dato bekræftet fra Nikon, der blot skriver, at alt dette “vil blive oplyst på et senere tidspunkt."

Til september afholdes den store fotomesse Fotokina i Köln, og her kunne man jo håbe på, at Nikon – hvis ikke før – har et par gaver med i sækken.

Læs også: Hvor er Canon og Nikon på vej hen?

Redaktionen anbefaler: Lækker kamerataske

Til ferien eller fototuren er en praktisk og rummelig skuldertaske en god investering.

I vores nye kamerataske er der et seperat rum til din tablet, så du let kan have den med på tur og overføre billeder fra kameraet med WiFi.

Du kan få tasken med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. Tasken alene har en værdi på 399 kroner. Se tilbuddet her.

Der er plads til rigtig meget udstyr i den nye kamerataske, du kan få med Digital FOTO. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...