Panasonic Lumix DC-S1H

Med lanceringen af Lumix DC-S1H har Panasonic nu tre modeller i S-serien.

© Panasonic

Panasonic klar med 6K-video

Med systemkameraet Lumix DC-S1H er Panasonic klar med verdens første kamera, som kan optage video i 6K-kvalitet. Kameraet ligner på mange måder de øvrige S-modeller med full-frame-sensor, men på videosiden er S1H i sin helt egen liga.

Tilbage i juni annoncerede Panasonic, at et nyt systemkamera i S-serien snart ville byde på en rekordhøj opløsning, når det gælder video. 

Kameraet Lumix DC-S1H er nu en realitet, og det kan da også bryste sig af en videokvalitet på 6K med 24 billeder i sekundet. 

Det er første gang, at et kamera kan tilbyde video i så høj opløsning.

Stort dynamisk omfang i Lumix DC-S1H

Panasonic Lumix DC-S1H er udstyret med en full-frame-sensor på 24,0 mio. pixels, som spænder over mere end 14 eksponeringstrin, hvilket tyder på et stort dynamisk omfang i samme klasse som professionelle videokameraer til filmproduktion.

> Læs også: Så god er Panasonic Lumix DC-S1

Panasonic Lumix DC-S1H

Panasonic Lumix DC-S1H måler 15,1 x 11,4 x 11,0 cm og vejer 1164 gram.

© Panasonic

Panasonic Lumix DC-S1H er et dedikeret videokamera

I modsætning til søsterkameraerne S1 og S1R, er der tale om et dedikeret videokamera, som naturligvis også kan skyde billeder af meget høj kvalitet. 

Der er et væld af professionelle videoindstillinger, så man kan ramme præcis den farveprofil eller hastighed, som passer til opgaven.

Tilmed kan Panasonic Lumix DC-S1H optage ubegrænset video, da kameraet er udstyret med en særlig varmedæmpende funktion. 

Via den avancerede støjreduktion med Dual Native ISO, skulle det desuden være muligt at optage støjfrie videooptagelser på ISO 51.200.

> Læs også: Så god er Panasonic Lumix DC-S1R

Panasonic Lumix DC-S1H

Den tydelige røde knap indikerer, at S1H er et dedikeret videokamera.

© Panasonic

Også gode fotomuligheder med Panasonic Lumix DC-S1H

Designmæssigt ligner kameraet de øvrige modeller i S-serien. 

Det betyder, at der på fotosiden også er mange ligheder – ikke mindst i forhold til S1. 

Det gælder fx opløsningen og den indbyggede billedstabilisering, der sammen med stabilisering i objektiverne skulle kunne kompensere hele 6,5 trin, så man kan få skarpe skud med ganske lange lukkertider.

Kameraets store søger har en opløsning på 5,76 mio. punkter og har en opdateringshastighede på hele 120 billeder i sekundet, hvilket får søgerbilledet til at stå knivskarpt.

Skærmen er på 3,2 tommer med en opløsning på 2,3 mio. punkter og skulle præstere en lysstyrke, som er 150 procent højere i forhold til S1 og S1R. Den er i øvrigt fleksibel på en mere avanceret måde, som imødekommer videofotografer.

Panasonic Lumix DC-S1H koster 32.999 kroner. 

> Læs også: Panasonic giver konkurrenterne baghjul

Panasonic LUMIX S PRO 24-70mm F2.8

Objektivets L-fatning understøttes af Panasonic, Leica og Sigma.

© Panasonic

Nyt superobjektiv til full-frame

Panasonic har endnu mere spændende udstyr i posen, for sammen med lanceringen af Lumix DC-S1H, har Panasonic også annonceret objektivet LUMIX S PRO 24-70mm F2.8. Objektivet har L-fatning, så det kan bruges på full-frame-kameraer i S-serien og med Leicas SL-kameraer.

Med sit brændviddeområde er LUMIX S PRO 24-70mm F2.8 et universelt objektiv, som kan bruges i et utal af situationer. 

Tilmed sikrer den høje lysstyrke, at optikken kan levere skarpe billeder i svagt lys.

Der er tale om en meget kompliceret objektivkonstruktion bestående af 18 linser i 16 grupper. Heraf er der tre asfæriske og fire ED-linser, som skal minimere optiske fejl og sikre høj skarphed.

Den vejrforseglede optik skulle desuden være udstyret med en lydløs fokusmotor, der også er velegnet til videooptagelser med fx Lumix DC-S1H. 

Prisen er endnu ikke oplyst.

> Læs også: Udskift kitobjektivet og få bedre billeder

Panasonic LEICA DG SUMMILUX 25mm F1.4 II ASPH

Det nye objektiv, som svarer til 50 mm på full-frame, er vejrforseglet og har en lydløs fokusmotor.

© Panasonic

Også nyt glas til Micro Four Thirds

Midt i de store full-frame-lanceringer er der også blevet plads til lidt godt til fotografer, som benytter de mere kompakte systemkameraer med Micro Four Thirds-sensor. 

Panasonic er nemlig klar med det lysstærke objektiv LEICA DG SUMMILUX 25mm F1.4 II ASPH.

Prisen er endnu ikke oplyst.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...