Nikon spejlløst systemkamera

Så meget har Nikon valgt at vise af deres nye spejlløse systemkamera. 

© Youtube.com

Se et glimt af Nikons spejlløse systemkamera

Det er endnu ikke meget, Nikon har røbet om deres nye kompakte systemkamera, men en teaser fra det japanske firma giver et lille kig på kamerahuset og dets nye mount.

3. august 2018 af Mathias Blohm Schytte

I sidste uge bekræftede Nikon endelig, at  deres nye spejlløse kamera er på vej. 

Vi har også fået en lanceringsdato nemlig den 23. august, men meget mere har vi ikke fået at vide. Endnu.

Nu har Nikon udsendt en lille 30 sekunders teaser, hvor du, foruden en flot lille oversigt over tidligere Nikon kamerahuse, får et kort glimt af den nye dreng i klassen. 

Længe ventet Nikon uden spejl

Indtil videre ved vi kun ganske lidt om det nye Nikon kamera.

Det vi dog ved, er, at der er tale om Nikons første high-end full frame spejlløse systemkamera, og at det kommer til at koste op mod 4.000$ eller lidt over 25.000 danske kroner.

Dermed ved vi også, at vi kan se frem til en hel række nye Nikkor-objektiver.

Vi har tidligere skrevet om alle de ting, vi ved om det nye kamera i artiklen her. 

Nikon har desuden oprettet en webside dedikeret til lanceringen, hvor der i øjeblikket er en nedtæller, der i dage, timer, minutter og sekunder tæller ned til lanceringen den 23. august klokken 06.   

Du kan selv følge nedtællingen på Nikons hjemmeside her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...