Billede af Lightroom-ikonet.

Lightroom er udviklet af Adobe Systems og kan køre på platformene Mac OS X og Microsoft Windows. 

© Shutterstock

5 gode grunde til at bruge Lightroom

Der er mange gode grunde til at bruge Lightroom, når du vil redigere dine billeder. Vi kigger nærmere på fem af de bedste grunde til, at billedbehandlingsprogrammet er ideelt til både entusiaster og professionelle.

5. august 2020 af Christian Trant

1. Lightroom giver en overskuelig organisering af dine billeder

Lightroom hjælper dig med at importere, organisere og styre dine billeder, og du kan altid hurtigt tilgå dem. Programmet er altså mere end blot et billedbehandlingsprogram, da Lightroom også dig giver en overskuelig organisering af dine billeder.

Lightroom lader dig kategorisere dine billeder, så det passer til dine behov. Det kan fx være, at du gerne vil se dine billeder opdelt efter lokation, ISO eller måske vil du bare gerne have alle dine landskabsbilleder for sig.

Det er muligt med Lightroom. Her kan du både kategorisere dine billeder efter personlige præferencer, men også efter prædefinerede kategorier, hvis du ønsker det.

Lightroom på computer

Lightroom er både velegnet, når du vil organisere dine billeder, da kategoriseringen er enkel, men selvfølgelig også, når du vil redigere dem. 

© Shutterstock

2. Lightroom lader dig arbejde ikke-destruktivt

I modsætning til programmer som fx Photoshop, så foretager Lightroom ingen ændringer i dine fotofiler. Det hedder også, at du arbejder non-destruktivt, fordi ingen filer skrives over.

Lightroom gemmer alle de redigeringer, du har udført i kataloget, men information gemmes som tekstbidder. Det er genialt, da det optager meget lidt plads på harddisken, og du kan se alle de redigeringer, du har lavet, trin for trin. 

3. Lightroom giver dig en smartere søgefunktion

Lightrooms database har al metadata om de billeder, du har uploadet til programmet. Det gør, at du får en hurtig og meget præcis søgefunktion, hvor det er let at finde ét specifikt billede.

Du kan blandt andet søge på baggrund af kameraindstillinger, såsom blænde eller ISO. Du kan også søge efter objektiv-navn, hvis du fx kan huske, at du skød et godt billede med et bestemt objektiv engang.

Lightroom på mobilen

Du kan også hente Lightroom på din smartphone eller tablet, så du kan redigere eller se dine billeder, imens du er på farten.

© Shutterstock

4. Lightroom taler godt sammen med andre redigeringsprogrammer

En anden fordel ved Lightroom er, at det fungerer godt med andre billedredigeringsprogrammer og plugins.

Det er kan fx være nyttigt, når du vil bruge et plugin som Silver Efex Pro til at konvertere dine fotos til sort-hvid eller Luminar til at tilføje en Orton-effekt til dine landskabsfotos.

I begge tilfælde kan du bruge Lightroom til at organisere og delvist redigere dine fotos sammen med andre programmer eller plugins.

Lightroom og Photoshop er også lavet sådan, at de kan “tale sammen”. Det gør, at du har to programmer, som supplerer hinanden på bedste vis.

Brug fx. Photoshop når elementer skal skæres ud af billedet, eller når elementer fra to billeder skal sættes sammen i ét foto. Anvend derefter Lightrooms store katalog af effekter til at opnå de ønskede farve- og lysforhold. 

5. Lightroom er populært

Det kan lyde banalt, at Lightrooms popularitet skal være en grund til, at du skal bruge det, hvis du ikke allerede gør det. Men ikke desto mindre medvirker populariteten til, at du nemt og hurtigt kan lære om programmet på eksempelvis andre hjemmesider, YouTube og selvfølgelig hos os på Digital FOTO.

Få helt styr på din billedsamling og effektiv billedbehandling med Adobe Lightroom. Lær om programmets funktioner, presets og meget mere her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...