Autopano Giga

Med det gratis program Autopano Giga kan du lave imponerende panoramabilleder – vi fik faktisk bedre resultater end med Lightroom og Photoshop.

Ved at lave et panoramabillede kan du fange hele udsigten i høj opløsning. Du tager blot flere billeder, som du siden kan sætte sammen i et program på computeren. Et af de bedste er Autopano Giga, som tilmed er gratis.

Firmaet, der i sin tid lavede programmet, eksisterer ikke længere, men de har ladet programmet være gratis til rådighed. Det bliver derfor ikke opdateret, men vi har uden problemer brugt Mac-udgaven. Programmet findes også til Windows.

Bemærk, at det på nogle computere kan være nødvendigt at fjerne fluebenet ved plugins og at omdøbe navnet på en fil for at installere programmet. Du kan læse mere om det i tråden på siden, der åbner, når du vil downloade programmet.

Programmet understøtter ikke alle filformater, men vi kunne uden problemer bruge jpeg-filer.

Vi yder ikke support på programmet.

Sådan får du programmet

Klik på knappen Hent herunder for at komme til siden, hvor du kan hente Autopano Giga. På siden kan du også se det brugernavn (ud for “user”) og registreringskoden (ud for Registration code), som du skal bruge, når du installerer programmet.