DxO PhotoLab 8 ELITE

Strammer dine fotos op med forbedret teknologi

En ny lup gør det muligt at se detaljer i op til 1600 procent og se justeringer af fx støjreduktion i realtid.

Indledning

Grænserne for, hvor meget du kan klemme ud af en raw-fil, er udvidet betydeligt, i takt med at stadigt mere avancerede algoritmer indtager billedredigeringsprogrammerne.

Opdateringerne i PhotoLab 8 – franske DxOs program til raw-redigering – kommer først og fremmest i kraft af stærkere teknologi, der fjerner støj og fremhæver detaljer på et nyt niveau.

PhotoLab har profiler på stort set alle kameraer og objektiver på markedet. Ud fra metadata i dit billede registrerer programmet, bl.a. hvilket kamera og objektiv der er anvendt i et foto, og baserer redigeringen på det, så optiske svagheder rettes op. I PhotoLab 8 sørger nye algoritmer for, at områder, som optisk er lidt bløde, korrigeres meget effektivt.

Læs mere

Programmet byder også på en forbedret AI-baseret teknologi til støjreduktion. Den fik bugt med betydelige mængder støj i vores fotos. Især farvestøj blev udryddet effektivt. Den tager ikke så hårdt fat som støjreduktionen i Lightroom er i stand til, men bevarer til gengæld et mere naturligt udseende.

Finredigering af farver kan foretages mere præcist. Det er blevet muligt at oprette masker baseret på specifikke farvetoner, som du frit kan vælge fra billedet.

Arbejdsgangen er også gjort nemmere med en forstørrelsesramme, der kan zoome ind på detaljer med op til 1600 procent. Forstørrelsen viser også dine justeringer i realtid, så det er meget nemt at se effekten af fx støjreduktion.

PhotoLab minder en del om Lightroom i både opbygning og kvalitet og er et fint alternativ til Adobes program – især for dem, der ikke er vilde med abonnementer. Det sælges nemlig kun som et engangskøb.

PRIS

1700 kr.

2 hurtige om DxO PhotoLab 8 ELITE

Programmet henter udelukkende korrektionsprofiler på det udstyr, du har brugt i dine fotos. Du slipper dermed for at spilde plads på profiler, du ikke skal bruge.

PhotoLab 8 kan kun redigere raw-filer, men kan eksportere til jpeg, tiff og dng.

Dommen

+

De optiske korrektioner er meget præcise.

Støjreduktionen tager rigtig godt fat med naturlige resultater.

Lup i realtid kan gøre arbejdet mere effektivt.

Programmet er lidt uinspirerende og indviklet designet.

Man kan udelukkende redigere i raw.

Karakter

Specifikationer

8 GB ram (minimum)

16 GB ram (anbefalet)

4 GB harddiskplads